2018

Teaser December 2018.

(Plen)
Et krus bliver sat meget bestemt ned på et bord i en kro, og Sigurd går herefter ud ad døren - ”Tak for skænken!”. Han bliver næsten væltet omkuld af en flok mennesker, da han tager sit første skridt ud. ”Hvordan dælen er det i opfører jer?” - ”Et tårn er styrtet sammen i Katedralen!” - svarer én af dem i farten forbi. Sigurd bliver nysgerrig og følger lidt med hen for at se hvad der sker, og ganske rigtigt. Murbrokker fra Flammernes Katedral ligger ud over det hele, efter et tårn på mystisk vis er knust til ukendelighed. Snakken går blandt de mange borgere der er mødt frem, men ingen ved helt hvad der foregår. Nogen mener det er Ypperstepræsten der er sur over noget, andre mener der er en fest der er gået galt. Den ene efter den anden har hver sin mening, men alle bliver lige forbavsede da portene bliver åbnet og en talsmand træder ud blandt folkemængden. ”Ingen ved hvordan tårnet er kollapset! Men én ting er sikkert, vi vil gøre alt for at finde synderen!”

(Santilia)
Ithilia er på en hyggelig vandringstur rundt i efterårets flotte farver, da en rytter kommer forbi. ”Frøken, kommer De i nærheden af af det ærede Senat inden for den nærmeste fremtid?” Ithilia anerkender overfor rytteren af det så sandelig er en mulighed. Han giver hende nogen breve i hånden, og hun sætter kurs mod Senatet. Brevene bliver afleveret og hun beslutter sig for at blive i nærheden. Om aftenen hører Ithilia nogen personer snakke om en tydelig debat der har foregået i Senatet. ”Hvem tror disse mennesker at de er? Det er selveste Aferheims ejendom, og det er blevet en handelsvare!? Ydermere er der en udpost på vores jord, der har erklæret Narabond krig – hvad er det der foregår derude!?” Ithilia er på en hyggelig vandringstur rundt i efterårets flotte farver, da en rytter kommer forbi. ”Frøken, kommer De i nærheden af af det ærede Senat inden for den nærmeste fremtid?” Ithilia anerkender overfor rytteren af det så sandelig er en mulighed. Han giver hende nogen breve i hånden, og hun sætter kurs mod Senatet. Brevene bliver afleveret og hun beslutter sig for at blive i nærheden. Om aftenen hører Ithilia nogen personer snakke om en tydelig debat der har foregået i Senatet. ”Hvem tror disse mennesker at de er? Det er selveste Aferheims ejendom, og det er blevet en handelsvare!? Ydermere er der en udpost på vores jord, der har erklæret Narabond krig – hvad er det der foregår derude!?”

(Narabond)
”Hør alle sammen, hør alle sammen! Der er indkaldt til Stormøde for kirkerne! Hør alle sammen, hør alle sammen! Årets store begivenhed!”
Sigurd hører en herold der råber og skriger disse ord. Han får udleveret et dokument af selv samme hvor der står; ”Gejstligt Stormøde!"
Overhoveder eller repræsentanter af alle kirker er hermed inviteret til Stormøde i Nordlenet. Lokationen er nøje udregnet, udfra alles behov og rejsetid. Det er vigtigt at sende minimum én repræsentant, da der er store farer på spil, for kirkernes fremtid! Overhoveder har fået direkte invitation sendt, men tøv ikke med at give ordet videre!”

(Rygter på kroen)
Sigurd vender efter sin kortere rejse end normalt, tilbage til Svends kro for at fortælle om hans oplevelser. Han griner fjoget og Olga bliver nysgerrig af den sjove latter. ”Hvad griner du af Sigurd?”, ”Jo Olga, kirkerne i det meste af Niraham er jo skrupskøre! De raser over et par dumme små stykker keramik, som ingen har tænkt over i flere år. Men NU er de vigtige! Haha, jaja nu må se hvad alle de vigtige folk kan komme frem til!”
”Svend, har du fortalt Sigurd om det sidste nye om Kongen i Darconien?” - ”Nej men nu skal du høre Sigurd! Jeg havde et par dværge herinde den anden dag, og Kong Darkos er åbenbart blevet ret interesseret i alle krigene rundt om i verden! Der bliver arbejdet på højtryk i Darconien for at få bygget diverse kampmaskiner, våben og rustninger – som kun en dværg gør bedst!”På et bord længere henne, hører en elver ordene fra Svends mund. ”Undskyld min gode herre, men siger du direkte at Kong Darkos bidrager til Rustbjergenes tag om Eisloniens grænser?” - ”Øøøh nej, det har jeg aldrig sagt, men hvem ved? Måske man skulle undersøge det nærmere!”

Teaser November 2018

Plen
Et krus bliver sat meget bestemt ned på et bord i en kro, og Sigurd går herefter ud ad døren – ”Tak for skænken!”. Han bliver næsten væltet omkuld af en flok mennesker, da han tager sit første skridt ud. ”Hvordan dælen er det i opfører jer?” – ”Et tårn er styrtet sammen i Katedralen!” – svarer én af dem i farten forbi. Sigurd bliver nysgerrig og følger lidt med hen for at se hvad der sker, og ganske rigtigt. Murbrokker fra Flammernes Katedral ligger ud over det hele, efter et tårn på mystisk vis er knust til ukendelighed. Snakken går blandt de mange borgere der er mødt frem, men ingen ved helt hvad der foregår. Nogen mener det er Ypperstepræsten der er sur over noget, andre mener der er en fest der er gået galt. Den ene efter den anden har hver sin mening, men alle bliver lige forbavsede da portene bliver åbnet og en talsmand træder ud blandt folkemængden. ”Ingen ved hvordan tårnet er kollapset! Men én ting er sikkert, vi vil gøre alt for at finde synderen!”

Santilia
Ithilia er på en hyggelig vandringstur rundt i efterårets flotte farver, da en rytter kommer forbi. ”Frøken, kommer De i nærheden af af det ærede Senat inden for den nærmeste fremtid?” Ithilia anerkender overfor rytteren af det så sandelig er en mulighed. Han giver hende nogen breve i hånden, og hun sætter kurs mod Senatet. Brevene bliver afleveret og hun beslutter sig for at blive i nærheden. Om aftenen hører Ithilia nogen personer snakke om en tydelig debat der har foregået i Senatet. ”Hvem tror disse mennesker at de er? Det er selveste Aferheims ejendom, og det er blevet en handelsvare!? Ydermere er der en udpost på vores jord, der har erklæret Narabond krig – hvad er det der foregår derude!?”

Narabond
”Hør alle sammen, hør alle sammen! Der er indkaldt til Stormøde for kirkerne! Hør alle sammen, hør alle sammen! Årets store begivenhed!” Sigurd hører en herold der råber og skriger disse ord. Han får udleveret et dokument af selv samme hvor der står; ”Gejstligt Stormøde!” Overhoveder eller repræsentanter af alle kirker er hermed inviteret til Stormøde i Nordlenet. Lokationen er nøje udregnet, udfra alles behov og rejsetid. Det er vigtigt at sende minimum én repræsentant, da der er store farer på spil, for kirkernes fremtid! Overhoveder har fået direkte invitation sendt, men tøv ikke med at give ordet videre!”

Rygter på kroen
Sigurd vender efter sin kortere rejse end normalt, tilbage til Svends kro for at fortælle om hans oplevelser. Han griner fjoget og Olga bliver nysgerrig af den sjove latter. ”Hvad griner du af Sigurd?”, ”Jo Olga, kirkerne i det meste af Niraham er jo skrupskøre! De raser over et par dumme små stykker keramik, som ingen har tænkt over i flere år. Men NU er de vigtige! Haha, jaja nu må se hvad alle de vigtige folk kan komme frem til!” ”Svend, har du fortalt Sigurd om det sidste nye om Kongen i Darconien?” – ”Nej men nu skal du høre Sigurd! Jeg havde et par dværge herinde den anden dag, og Kong Darkos er åbenbart blevet ret interesseret i alle krigene rundt om i verden! Der bliver arbejdet på højtryk i Darconien for at få bygget diverse kampmaskiner, våben og rustninger – som kun en dværg gør bedst!” På et bord længere henne, hører en elver ordene fra Svends mund. ”Undskyld min gode herre, men siger du direkte at Kong Darkos bidrager til Rustbjergenes tag om Eisloniens grænser?” – ”Øøøh nej, det har jeg aldrig sagt, men hvem ved? Måske man skulle undersøge det nærmere!”

Teaser Oktober 2018

Gothia
Sigurt havde hørt at han kunne komme med en karavane fra Gothia mod Narabond, så afsted han gik. På vejen mod det besatte land, hørte han flere og flere beretninger og fortællinger om helten og veteranen Dalin Kættertæsker. Sigurt begyndte at smågrine hver gang han hørte det øgenavn, men det var skam sandt, denne helt var meget vellidt i Gothia af både store og små. ”Kættertæsker er død, Kættertæsker er død!”, lød det fra et løbende bud, da Sigurt var tæt på kampens hede. Beretninger blev til mysterier, for hvordan kunne en af Gothias sande helte være afgået ved døden? Dette var et stik i hjertet på Gothia og mange var knust, men det var deres egen konge der afgjorde folkets syn på begivenheden. Sigurt mødte efterhånden flere og flere vrede borgere, som ikke forstod hvorfor deres konge kunne være så ligeglad med de tragiske hændelser. ”Hvad skal vi med en kujonkonge, når vi kan få …. noget andet!?”. Sigurt begyndte vist at føle sig en tand for meget tilpas, så han fandt sin karavane og begyndte sin rejse mod Narabond.

Santilia
På Sigurts rejse igennem Narabond, sidder han og snakker med kusken under hele turen. Efter nogen timer begynder kusken at snakke om naturen og træerne man skal tage sig i agt for. Sigurt ser forundrende på manden, der fortsætter sin fortælling - ”Ja det er skam rigtigt det jeg siger Sigurt! Så sandt som mit navn er Frans, ligeså er det sandt at et træ forsøgte at dræbe en masse væsner og natur omkring sig, lige udenfor Narabonds grænser! Det sidste nye er at det har taget så meget til sig af kraften omkring sig, at det meste ligger øde hen nu! Jeg kan godt vise dig det, men det er på Santiliansk jord, så jeg er ikke sikker på hvor meget vi får lov til at se!”.

Narabond
Sigurt ankommer med kusken til Kungstadt, hvor han møder en flok mænd der har det meget morsomt. Deres latter er høj og hånende, mens de peger hen mod en stald. I stalden ser man en lyshåret mand i pjalter, der står og vasker båsene til hestene, for alt hvad de må have efterladt sig. Sigurt går hen mod flokken af grinende mænd. ”Hvem er den herre derinde” - spørger Sigurt. ”Det er falskmøntneren! De fandt ham meget hurtigt og det her er hans straf! Han blev taget på fersk gerning, så der var ingen tvivl om det var ham. Alt hans guld er blevet smeltet om og sendt til at hjælpe krigen i Gothia”.

Rygter på kroen
Sigurt synes det har været en ordentlig omgang han har været igennem på den her rejse, så han vender om og tager mod Svends kro. Han går op til baren, hvor Olga møder ham med et krus af det bedste. ”Sigurt har du hørt at der er en mand der har dummet sig så gevaldigt, at han ikke engang kan løfte sin egen hammer? Haha, aldrig har jeg hørt magen! Men hvad ved jeg, det er åbenbart blevet meget normalt at fornærme guder” Sigurt griner lidt sammen med Olga, da han hører en mand stå og diskuterer med Svend. ”Nej Svend, du skal ikke prøve at bilde mig ind at nogen er så dumme at efterlade deres vinterforråd åbent! Det er jo sparetider, så hvem ville dog gøre noget så dumt?” Sigurt går hen og blander sig, da diskussionen er nået til et slagsmål. Den lidt for næveglade mand, bliver overmandet og Svend takker mange gange. ”Åh Sigurt, du har nu altid været så god mod os. Er det ikke på tide at jeg fortæller dig lidt om de ting, som vi ellers ikke tør sige? Jo ser du, nu har vi hørt at der faktisk er problemer med Magiens Cirkels lovgivning. Den skal måske skrives helt om, men du må ikke sige det til nogen!”

Teaser September 2018

Narabond - Vinterskoven
Eileen begyndte sin rejse sammen med sin fader, fra Kungstadt mod Tharkien på hesteryg. Bag sig efterlader hun rygterne om at den berygtede Rall rustning er blevet sendt til Zarat’Zills rige, hun funderer over hvad det er for et sted, det ville hendes moder ikke fortælle. Der har også været fantastiske fortællinger om et evigt brændende træ i Santilia, som efter hendes moders udsagn brænder med grønne flammer, og området omkring det er visnet og dødt, selv dyrene holder sig væk. Eileen ønsker slet ikke at se dette sted, men glæder sig at ankomme til høstfesten i Tharkien, som hun ved hendes fjerne familiemedlemmer i denne tid er i gang med at hjælpe til i forberedelserne.

Narabond / Gothia / Paravien
Under deres rejse igennem Sydlenet, bliver de overhalet af en gejstlig budbringer der har kurs mod Burania kirken, det må være vigtigt, siden budbringerens hest allerede nu er udmattet. Rundt omkring i lenet ser Eileen og hendes fader, at landets adel er i gang med at samle ressourcer og mandskab, og sender det med Karavane mod Gothia. Da hendes fader nysgerrig spørger en soldat, får han at vide at Hoffet har indkaldt alle våbenføre til krig i Gothia, og at man skal mønstre ved den nærmeste ordensmagt, hvis man er narabondisk borger og mand over 13 år. Derudover fortæller soldaten lidt halvtørt at denne gang, virker det til at landets adelige er tøvende i at skulle opfylde hoffets krav om ekstra mønt, da kistebunden er tør. Men de jubler ved tanken om at indtage Gothia. Priserne på dagligdagens varer er da også steget markant.

Narabond / Roul Assin
Da de ankommer til havnebyen Hejlo, overhører de en samtale mellem en søfarende elver og en lidt laset menneske mand. Deres samtale drejer sig om, at op til flere breve er send med bud ud til de forskellige byer og Donum’er rundt i Roul Assin. Det er tilsyneladende indkaldelser til krig, hvor både folk og proviant skal indsamles og fragtes til Gothia. Det er det Narabondiske hofs ønske at Roul Assin skal inddrages i den kommende krig i Gothia, som allerede nu kommer til at have stor betydning for Paraviens og Narabonds fremtid, og dermed også Roul Assins.

Gothia
I Gothia har Jarl Igor Karlstadt samlet styrker, som allerede nu er påbegyndt at yde skader på Narabondiske og Paraviske lejre. Når disse bliver fulgt ind over den Gothiske grænser, antænder de, de olierander de forinden havde lavet, til netop at yde store skade på de invaderende kræfter, uden at miste særlig mange selv. Tilliden til at Gothias Fyrste er på deres egen side, svinder ind dag for dag, da Fyrsten fortsat proklamerer fred mellem Gothia og Narabond.

Magiens Cirkel, Etos
I Etos er der endelig fundet en ny Primus efter et utal af lange møder og afstemninger, der endte ud i stemmelighed. Endelig står Narabond ikke længere uden deres Primus, overraskende nok faldt den sidste afstemning, med et smalt flertal, på den unge Morticist mester Corvenius af Kungstadt Akademiet. Hans nye udstationering og kontor vil være beliggende i Magiens Cirkels nye hovedsæde i Narabond, Akosheim.

Tharkien
Da Eileen og hendes fader ankommer til deres familiehjem i Tharkien, bliver de mødt af de glædelige nyheder, at I Taeck er årets tyr blevet udvalgt, og det forventes at den som altid vil blive redet igennem byen af høstbruden, som i sidste ende vil lede dyret til den centrale plads, hvor ofringen skal finde sted. I Hetenza afholder de som altid deres militærparade. Det er dog overraskende for mange at huset Levitan har besluttet ikke at stille med en deling dette år. Festen vil munde ud i en turnering, som vil blive afholdt i byens arena hen over aftenen.

Rygter på kroen
På fede Svends kro, er der som udgangspunkt altid munter stemning om aftenen, med masser af musik, spil og larm. Rundt omkring på bordene er der forskellige folk og færd samlet. Ved det ene bord sidder en kurér fra Nordlenet sammen med en lettere munter Rouler. Samtalen går blandt andet ud på at Det Narabondiske Kurérlaug er blevet lettere trætte af alle de ligegyldige omveje de er nødsaget til at tage. Derfor har de besluttet sig for at de er ligeglade med hvilke ruter de fremover tager for at nå deres destination, blot det er den korteste rute. Dette betyder at genstande og breve hurtigere kan komme frem, dog med enorme risici for at de forkerte får fat i det først. Rouleren ryster let på hovedet af dette, ”ja i det mindste skal i ikke forholde jer til at elverne på den Santilianske side har udstedt en ordre på en af jeres borgherrer og handelsfolk, at hvis disse individer træder ind på elvisk jord, er det enhver Santiliansk borgers pligt at dræbe dem på stedet”. Ved et andet bord diskuterer en Tharkier og Olga sammenhængen mellem høst turneringen i Vinterskoven og at prisen på bageopskrifter er steget enormt de seneste par måneder. Hvert et bageri de har stødt på i narabondiske byer, har næsten skabt en dyst ud af, hvor mange guldkager de kan sælge hver især. Efterspørgslen på kagerne er store, og derfor er byen Dullstadt på grænsen til at løbe tør for glasur. På kroens opslagstavle finder man pamfletter med beskrivelsen om at holde sig væk fra en forvirret herre med kruset gråt hår, som har sat telt op i sydlenet. Samme mand har eftersigende råbt følgende udsagn ”Tilmeld jer her! Valknar er jeres vej ud af intetheden! Jeg kan vise jer hvordan I får jeres største drømme opfyldt!”. Mandens ansigt, som også vises på denne pamflet, skulle også være vist på underlige pamfletter rundt om i lenet. En anden pamflet på opslagstavlen, viser en efterlysning fra det Narabondiske hof. Efterlysning! Der er falske mønter i omløb i Nordlenet! En herre er set forfalske sig til en hel formue, men ingen ved helt hvordan han har formået at skaffe værktøjet til det. Den sidste der så herren, beskriver ham som værende flot klædt og lyshåret. Enhver der har info på denne herre og de falske mønter, bedes omgående underrette hoffet igennem de rette kilder! Ind af døren kommer en lettere forpustet troldmand, ”Svend, stort krus mjød”. Han sætter sig overfor en anden troldmand og deres samtale drejer sig omgående ind på Primus valget. ”Jeg har hørt at Mester Corvenius først blev valgt som den nye Primus, efter at Alark Nordvind skiftede stemme fra imod, til blankt. Dette er yderst uforklarligt siger jeg dig, for Alark afskyr den nyvalgte Primus for alt hvad han står for, ved Burania, han jo er mørk morticist”. Dette siger han med en dyb utilfreds brummen inden han sætter kruset, Svend rækker ham, til læberne.

Teaser August 2018

Ithîllia læner sig tænksomt ud over rælingen, alt imens hun kigger ind mod kystdelen ved Kamirr. Der ligger flere skibe i havnene end normalt, og det virker også som om, at de af befolkningen der har overlevet pesten der hærgede landet de sidste mange måneder, samler sig og sejler diplomater til Tharkien og Etos.

Lettere irriteret vender skibets kaptajn rundt, det er fortsat helt umuligt for handlende at sejle ind i Kamirrhavet, hvor konflikten mellem Det Chatonske Imperium, Eislonien og Zara’Bash fortsat kører for fuld styrke. Imperiet har offentligt erklæret Eislonien krig, og har søgt alliancer med Emyr og Aihlann Bachir. Ithîllia ved dog, at Imperiet ikke kan regne med lejesvendene fra Aihlann Bachir, da de ofte følger dem der betaler dem mest, og lige på stående fod, ved Ithîllia at Al’Hassifs orden er den højest bydende lige nu.

Eisloniens grænser er hårdt presset af de fortsatte bølger af ork-klaner der hærger den nordlige grænse, og Imperiets tropper der fortsat forsøger at trænge ind i den nye trægrænse og indskrænke den igen. Flere og flere diplomater er set sejle fra Eislonien i retning af floden ved nordlige flod i Zara’Bash.

I Etos hører Ihîllia at der er fundet beviser på at Mester Situs, samt hele Situsfamilien, har haft både dæmoniske artefakter i deres hjem, men også har studeret og lavet aftaler med forskellige dæmoner, dette kan blandt andet ses i Irius’ og hans datters notater. Situs’ lærlinge, og alle der har haft tæt tilknytning til Situsslægten, er alle blevet undersøgt af Magiens Cirkels inkvisition. Nogle få tjenere er fundet skyldige i aktivt at være en del af familiens gøren med dæmoner. De lærlinge der var tættest på Situs er alle frifundet og genindsat i deres tidligere positioner i Magiens Cirkel.

Da skibet Ithîllia er ombord på lægger til i en havneby i Tharkien, er det tydeligt, at handelen for alvor er i gang igen. De Tharkinske handelsskibe undgår Kamirr i en stor bue, da den større aktivitet i Kamirr, samt landets problemer med pesten har indgydt frygt for at Tharkiens befolkning kan lide unødvendig smerte og sorg som sidst. Her hersker desuden en ophedet diskussion omkring slaveri i Tharkien. Mange i Tharkien anerkender slaveriet som et nødvendigt onde for at opretholde landets rigdom, så er der ligeså mange som finder slaveri en uværdig og ugudelig måde at behandle andre væsner på, i hvert fald hvis disse væsner vel og mærke er mennesker. Mange familier i landet er dog blevet rige på denne handel, og magtfulde kræfter inden for landets grænser kæmper hårdt for at en eventuel reformbevægelse ikke skal få fodfæste politisk. Selvom slaverne i Tharkien ofte behandles bedre end mange andre steder på NIrahams flade, så er det stadig ikke unormalt at se slaver som har modtaget omfattende fysisk afstraffelse fra deres mestre. Hvad der diskuteres nu, er hvorvidt regler skal sættes om hvordan slaver må og skal behandles eller om praksissen helt skal ulovlig gøres.

Ithîllia og resten af besætningen er blevet enige om helt at undgå handel med Gothia, da Paravien og Narabond er gået i samarbejde og har, via offentlige opslag, erklæret at de går i krig mod Gothia. Alle våbenføre skal henvende sig til den nærmeste militære barak, som er opstillet langs grænserne til Gothia. De Gothiske baroner og fyrster har, som modspil til dette, lavet sabotager mod de opstillede militære barakker. Disse sabotager var dog så vage, at ingen led skade, men bare har opildnet til kampen.
Da skibet lægger til en af de Narabondiske havnebyer, modtager Ithîllia et brev fra Santilia. Da hun læser det, smiler hun lidt skævt. Brevets indhold bekræfter nemlig rygterne, Tanaya Akanthus er endelig sat på tronen og igennem en offentlig ceremoni, velsignet og erklæret Santilias Fyrstinde. Under festlighederne så man ingen fra Istezari slægten, disse blev eskorteret sammen med fyrsten til et palæ længere ude mod grænsen. Den unge Se'rin Akanthus var heller ikke at se til festen, hvilket mange af de fremmødte områdefyrster spekulerer i, om det er fordi profetien der omhandlede den unge elver var sand.

I Vinterskoven mærkede alle virkningerne af at skjoldet, der havde forhindret folk i at rejse ud af området på magisk vis, blev fjernet igen. Da skjoldet i sin tid blev lavet, var et af resultaterne af dette, at en ellers skjult dæmonisk rustning, faldt igennem sløret og landede ved fødderne af individerne der lavede skjoldet. Da skjoldet blev fjernet, håbede man på at rustningen forsvandt, men så heldige var man ikke. Trods en hæderlig indsats i at holde rustningen skjult og beskyttet, blev den dog fundet af de forkerte, inden den blev grundigt undersøgt. Dette resulterede i at en sortelver med succes fik taget rustningen på, og begyndte at søge efter den såkaldte Yuri.

Djævleegen var igen gået i grønne flammer, nogle mener det var fordi individer der ingen erfaring havde med Rall, aktivt havde lavet magiske handlinger ved egen. Selv ikke de to sortelviske gejstlige, der senere forsøgte at fjerne dette, kunne formå at gøre dette ved påkaldelsen af deres guder. Det virkede derimod som om, at deres påkalden styrkede Rallen i egen og rundt om i det korrumperede område.

Lavlandsorkerne har fortsat fornyet deres krigserklæring mod Narabond, dog har de omkringliggende grupperinger med Narabondisk tilknytning valgt at se dette som en erklæring fra én klan og ikke hele racen, da resten er i konflikt med Eislonien.

Den rouliske udpost i Vinterskoven, har haft rouliske borgere der har ofret stykker at Buranias tavle til dæmonen Valknar, hvorfor vides stadig ikke, men den Buranske inkvisition er oprørt og har allerede sendt delinger mod det rouliske hof, for at stille de skyldige borgere overfor en retfærdig rettergang, bl.a. for omgang med dæmoner, men også for at have vanæret noget der er helligt for deres gud.

Da Sigurt træder ind på Fede Svends kro, er der som sædvanlig godt med aktivitet rundt omkring ved de forskellige borde, og det er da heller ikke svært at opsnappe sladder fra fulde folk, og folk der sidder og spiller. Da Sigurt sætter sig ved sit sædvanlige bord, hører han fortællinger om at der skulle være oprettet gyldige traktater mellem Tharkien, Etos og Kamirr. Traktater der alle skulle styrke og styre handlen i de indre have. Dette skulle også være et mesterligt led i Tharkiens planer om at styrke politiske bånd med de andre nationer på Nirahams flade.

Selv Darkonien skulle efter sigende have modtaget diplomater fra Tharkien. Da Sigurt får sin øl serveret ser han på kroens opslagstavle, at handlen mellem Etos og Tharkien er genoprettet igen. Tharkien kan også nyde deres handelsaftaler med Aihlann Bachir, da de første skibe er vendt hjem med krydderier og silke.

I Vinterskoven er søskendeparret i Familien Ahlegaard blevet set invitere områdets Gasnian præstinde til hygge rundt om bålet, for at gøre hende mere medgørlig.

En roulisk borger er blevet set give offergaver til livstræet, dette skulle være for at blødgøre majbruden, som han efter sigende skulle have et godt øje til.

Olga sætter sig ned ved siden af Svend. ”Husbond, har du hørt det!? Valknarkultister bliver set over alt!” Olga ser helt skræmt ud ved tanken og fortsætter: ”Jeg mener det Svend! Den søde mand der kom ind ad døren lige før, sagde at det er ved at tage overhånd! Vi må gøre noget Svend – grib din kølle, vi skal slå på kultister! Og hvis de prøver at komme herind i kroen, så får de satme én på hovedet!”. Fra et bord et stykke derfra, hører man en stemme: ”Eller også kan i bare tage til Vinterskoven! Der er åbenbart SÅ hellig jord, at selv ikke Valknarkultister kan komme ind! Gør det Svend – tag til Nordlenet!”

Teaser Juni 2018

Sigurt kigger op på himlen og skynder sig videre mod Zara’Bash, Det ser ud til at byggeriet af værfterne i Bang Tei må stoppe midlertidigt, for årets monsun der er på vej. Han følges med en gruppering af Bangtesiske diplomater og handelsfolk.

I Zara’Bash ser han øget aktivitet af magikere og deres kraftvogtere der går rundt i gaderne, samtidig med at skibe og besætning bliver gjort klar til kamp. Da han forsøger at få en rute mod the Chatonske Imperium, bliver han grint lidt af og får at vide at der sejler de ikke længere hen, men han er velkommen til at sejle med et at deres andre handelsskibe.

Sigurt vælger at tage et mod Etos, det er ret lang tid siden han sidst har været der. I Etos er der som altid aktivitet, både i havnen men også i akademiets bygninger. I havnen møder Sigurt Ithîllia og resten af besætningen som lige har lagt til i havnen. De bevæger sig alle hen på en kro, hvor de kan drikke noget god vin og mjød, spise noget mad og dele nyheder der sker rundt omkring.

”Vidste du, min kære Sigurt, at der er set diplomatiske kurerer fra Narabond til Paravien, helt uden af de stopper op i Gothia?” ”hmm næ, men jeg har til gengæld hørt at der er lavet en handelstraktat, hvor man undgår alt handel med Kamirr og at Dilarnas udvalgte i Paest har formået næsten at bygge deres kirke færdig allerede nu. Hvordan går det med handelen med Eislonien? jeg så at Imperiet har dannet blokade i Kamirr havet” ” fortiden går handelen ikke så godt, de er hårdt ramt af klaner af orkere fra Morkuveria hærger deres grænse mod nord, og Primus Axios fra imperiet har haft held med at tilfangetage en af Eisloniens ledere i hæren og kejseren har erklæret krig mod Eislonien” ”jeg har også hørt min ven, at ydere byerne i Imperiet melder til mønstring, måske bliver det knapt så sikkert at have de sædvanlige ruter i kamirr havet”

Sigurt siger farvel til sine elviske venner senere på aftenen og tager ombord på et skib mod Narabond. På sin vandring op igennem Narabond, hører han at Magiens cirkel har trukket alle sine medlemmer fra de krigsramte områder og bedt dem om at vende hjem. En Roulisk gruppering af diplomater, der rejste mod Narabond er blevet overfaldet, angiveligvis er det Gothiske landevejsrøvere der står bag, alle på nær diplomaterne er dræbt på stedet. Længere mod nord kan Nordland ånde lettet op, flåden der igennem lang tid har haft lagt en blokade, er opløst.

Sigurt ankommer en sen aftenstime til fede Svends kro, hvor sladderen som sædvanlig flyder og alt man kører skal med et gram mana. Sigurt sætter sig ved sit sædvanlige bord, hvor han frit kan hører snakken gå rundt omkring ham.

En gruppe på hans højrehånd kommer tydeligt fra Vinterskoven og snakken går på de mange sindssyge og farlige ting der er foregået der i den sidste måneds tid. Heriblandt går rygterne på at der har været et træ der brændte i grønne flammer, og det tog størstedelen af hele områdets beboere til at få det slukket og efterlod en ring af størknet substans. Der skulle også være en lund i Santilia der fyldes med ens ynglings blomster. Her smiler Sigurt og tænker ved sig selv at der har været nogle druider i gang. Både elverne og sortelverne i området, holdte traditionen tro deres forskellige fester, i år overlevede majbruden ceremonien og elverne fejrede dette ved at dele faunevin rundt og kaste med grankogler.

Ved et andet bord snakker nogle om at nekromantikeren Yuri er set rejse tilbage mod Vinterskoven igen, som om noget har draget ham dertil. Med sig har han taget en større gruppe af udøde med sig. En delegation fra det Narabondiske hof har også været forbi Vinterskoven og forhandle omkring indgåelse af ægteskab.

En gruppe Santilianske elvere sidder og griner ved et at de andre borde, Sigurt vender sin opmærksomhed mod dem og når lige at opfatte ”…..fyrstinden myndiggjort, og der sker snart en stor kronings ceremoni i det evige sommers tempel”.

Senere på aftenen, hvor der er godt gang i den, hører Sigurt blandt andet at Fader Mathissar skulle have friet til den unge Chrysalis dame under majfesten, under påvirkning af faunevin. Matriarken Ka’Tali har erklæret sin evige hengivenhed til borgherren Fenya, og at dette skulle være årsagen til at udposten har erklæret krig mod sortelverne, da Borgherren allerede er lovet væk til Anders.

Sigurt går iseng inden de lange nattetimer sætter ind, for endnu engang at rejse dagen efter. Denne gang rejser han nok mod Plen, på nye opdagelser.

Teaser Maj 2018

Dette er både en opsumering af events fra de sidste 6 måneder og nye ting der er sket mellem sidste spilgang og nu.

APRIL 28 E.H. DEL 1
Et ukendt sted i Det Paraviske Hav samler en flåde af skibe sig ude på det åbne hav. Det er slægten Mirr’Tarn der samler sig til deres halvårlige samling, for at diskutere kommende handelsruter og alliancer. Midt i flåden er der 8 atypiske skibe samlet, som danner et stort samlingsrum.

Rundt om ved bordet i samlingsrummet, går diskussionen højt imellem de forskellige kaptajner og besætningsmedlemmer. I skyggerne for enden af langbordet sidder en skikkelse og iagttager sine frænder diskutere. ”Så er det nok, kan vi få RO!” Alle blev stille og kiggede mod skikkelsen. ”Rapporter om hvad der er sket i de forskellige nationer i de sidste 6 måneder”.

En af kaptajnerne rømmer sig ”I forhold til Plen har der været mange angreb på deres handelsskibe, karavaner og handelsbyer. Mine kilder rapporterer, at angrebene stammer fra menneskelige pirater fra Kamirr. I november måned holdt de traditionelt festligheder for Ragil i Flammernes Katedral, hvor sortklædte skikkelser forsøgte at luske sig ind og stjæle en masse af deres hellige artefakter, men blev fanget og dræbt”

En anden kaptajn rejser sig og fortæller videre

”Emyr har i december måned forhandlet sig til nogle handelsaftaler med os, hvilke vil bære eller falde, alt efter hvordan deres forhandlinger med Eislonien udfalder. De har i januar måned sendt en delegation af diplomater til Eislonien, givetvis for at lave alliance i forhold til Imperiet. Indtil videre er forhandlingerne gået i stå. Deres konflikt med Narabond er stadig aktuelt, selvom begge parter har ytret, at de overholder våbenhvile, men dette er jo som vi ved, kun gældende til den ene part føler sig overlegen. Kaptajnen sætter sig ned og en anden fortsætter.

På skift rejser de andre kaptajner sig op og rapporterer.

”Derhjemme i Santillia har der fundet et stormøde sted, i Arkanthus slægtens sommer palæ. Tilimanus har haft inviteret alle skovelviske adelsslægter til at deltage. Mødet blev afsluttet med at en gruppe diplomater er rejst mod Eislonien. Anarion Istezari har gennemsøgt samtlige adelslægters boliger igennem, for ejendele der blev væk under kapring af Istezaris karavaner. Han har derudover søgt efter Fyrstinde Tanya, som til dags dato befinder sig i sin slægts palæ, godt bevogtet. Sidste måned er gruppen af diplomater så kommet retur, med sig har de et medlem af Keladon slægten, med et dekret til det Santilianske senat om at myndiggøre Fyrstinde Tanya. Anarion er på vej til palæet, alt imens vi taler sammen rundt om dette bord”.

”I Bang Tei har der været en tilstrømning af Eislonske elvere der har søgt efter noget. Befolkningen er i gang med at bygge flere værfter og skibe, udseendemæssigt læner de sig meget op af vores, og kan derfor blive en trussel på sigt. Dragetemplet forsvandt for lidt over en måned siden, og mange af befolkningen er nervøse og utrygge ved at nærme sig området, de siger det er hjemsøgt af en gammel grå dame”

”Kamirr har som vanen tro, hærget de andre handelsskibe, men har hen over de seneste måneder haft mindre aktivitet. Dette skyldes at mange af deres havnebyer er ramt af pesten, og har været det i et par måneder. Kamirrs ledelse har intet gjort for at indskrænke smitten, eller gjort noget for at redde dem der allerede er blevet smittet. For nyligt er der ankommet medlemmer fra Dilarnas Udvalgte, en sekt der er opstået i Tharkien efter pesten forsvandt fra Paest. Disse medlemmer er gået i gang med at forkynde hendes ord til de sygdomsramte, men har ellers intet gjort for at redde dem”

APRIL 28 E.H. , DEL 2
”I Etos har Primus Irius Situs fået privat audiens hos Stormesteren Adelina Cristolino, og han befinder sig stadig i Magiens Cirkel, under mistanke for Dæmonologi. Etos blev kort ramt af pesten, men alle fra Magiens Cirkel, samt Sankt Almo hospitalet har samarbejdet og effektivt fået bugt med pesten inden den nåede at sprede sig alt for meget. Det virker til, at alle udenlandske medlemmer af Magiens Cirkel er kaldt til Etos, for at assistere i forskellige undersøgelser, for at fjerne alt tvivl og mistanke fra Situs, men også for at bevise at de ikke har forsøgt at ændre valgresultatet i Tharkien”

”I Norrland har der udover de interne klan krige, været en større aktivitet blandt orkerne i Rustbjergene, som har oprustet sig til krig og draget mod Morkuveria, hvor lyden af krigstrommer fortsat lyder"

"Darkonien har valgt sig en ny konge, men har holdt navnet for sig selv. I Dorm Gorr er der vandret en stor folkemængde ud og portene lukket. Folkemængden er rejst og ankommet til Darkonien for nogle uger siden, hvor de blev budt velkommen af deres artsfæller”

”I underverdenen er der blevet valgt en ny kejserinde, efter der i nogle år har været et tomrum. Den nye kejserinde hedder Akisra, og hendes første handling var at slå sin tidligere matriark og moder ihjel. Hun har efterfølgende opråbt Dilarna tilbedere og gejstlige til at træde frem og finde kandidater til en ny ypperstepræstinde af Dilarna. Nogle valgte at træde hurtigt frem, men er efterfølgende forsvundet sporløst, skylden er faldet på deres sagnomspundne Grå Dame. Andre har arbejdet i krogene og deres netværk, inden de træder frem og forsvarer deres kandidatur. De forskellige kirker arbejder tættere sammen, og sortelverne er i gang med at oprette handelsruter med forskellige menneskenationer på overfladen”

”imperiet har lidt efter deres ugennemtænkte handlinger, med konfiskeringen elviske karavaner og henrettelsen af 4 diplomater fra Eislonien. Eislonien har trods deres rygte for at bruge mange år på at reagere, reageret prompte, ved at jævne hele landområder på ca. 10km ud fra deres gamle grænse og op til det lille skovområde mod nord ved rustbjergene med jorden. Eislonien har ikke efterladt nogle overlevende, andet end de dyr og planter de mente der kunne leve under deres forhold. Der er efterfølgende sunget en skov frem ud af ingenting, hvilket har vanskeliggjort Imperiets resterende tropper i at generobre det tabte landområde. Men det er ikke kun til Eislonien at de har tabt landområder, i Det Imperielle Zara’Bash er alle fæstninger og garnisoner brændt ned til grunden, ingen af lokalbefolkningen har hjulpet. Efterfølgende har befolkningen bosat sig i de tomme områder, som om området aldrig har været under besættelse fra Imperiet. Zara’Bash har for nyligt lavet en blokade til søs, der har til hensigt at forhindre Imperiet i at besætte dele af deres land igen. Imperiet har forsøgt forgæves at forhindre Eislonske skibe i at ankomme til Eislonien, men det virker som om de har en ukendt rute udenom Kamirr havet de følger”

”I Roul-Assin er en delegation fra Bjørngaard draget til Kungstadt, for selvom de føler at de er Roulere af hjertet, kan de ikke se sig selv leve iblandt det rouliske samfund. De har derfor valgt at tilslutte sig Ragil kirkens tropper, der igennem mange måneder har slået lejr et stykke udenfor byen. Der har også været en del konflikter med den tidligere rouler, druiden Myrlon. Han har været mistænk for at have lavet pagter med dæmoner og på mystisk vis blevet syg ret hurtigt. Ingen af borgerne i Donum Ragnar, der har forsøgt at hjælpe Myrlon, har kunnet redde hans liv, og han døde for nogle måneder siden”

APRIL 28 E.H. , DEL 3
”Eislonien har haft mange besøg af forskellige nationers diplomater, både elviske og menneskelige, forhandlingerne har været bag lukkede døre, og det er endnu ikke lykkedes os at få informationer omkring forhandlingernes indhold. Dog er det fra Santillia med stor sandsynlighed omkring kroningen af Fyrstinde Tanya Arkanthus og de efterfølgende samarbejdsområder. Istezari slægten, bosat i Eislonien har anmodet det Eislonske senat om at finde frem til de skyldige i overfaldet på slægtens karavaner i Eislonien og Santillia, men indtil videre har senatet endnu ikke taget stilling til anmodningen, hvilket har gjort at Istezari slægten rasende har indskrænket deres handel med Istezari stål i Eislonien”

”Tharkien har været præget af meget tumult igennem de seneste par måneder. Valget til en ny Tharkin gik i gang og alle fik stemt på hvilket parti de gerne så blev den nye regering. Dog blev udnævnelsen udskudt, da der var mistanke om valgsnyd og indblanding fra Magiens Cirkel, som senere har bevist at de ikke har haft noget med valgresultatet at gøre. Mange Tharkinere er dog fortsat skeptiske overfor Magiens Cirkel og hærværket på deres bygninger i landet, sker fortsat. Midt under det hele har byen Paest og de omkring liggende byer, været ramt af pesten, som kun lige akkurat nu har sluppet sit tag i byen. De er fortsat usikre på om det var bønnerne til Dilarna der hjalp, men kulten Dilarnas Udvalgte mener at det er sådan, og at Dilarna kun har ladet de stærkeste overleve.

De sidste par måneder har stået på at genopbygge de ødelagte havnefronter langs landets kyster, og den lokale fyrste i Paest er opsat på at bygge et Dilarna tempel i Vermella distriktet. Opbygningen af templet er dog midlertidigt gået i hårknude, da der er uenigheder omkring placering og udseende af templet. Oceanets Tvillinger har igen åbnet deres døre for besøgende, efter at dets præster igen har kunnet komme i kontakt med Rasnasolin.

Valgresultatet er langt om længe blevet offentliggjort for kort tid siden. Ledestjernens Alliance, ledet af Veramina Valoroso III, har et snævert flertal og dermed vundet valget. Veramina er kendt under tilnavnet Tharkiens Klinge, et tilnavn hun fik i sin tid som flådegeneral, under slaget ved Alvonsaria.”

”I Narabond har de hære der har ligget udenfor Kungstadt begyndt at drage hjem til deres lener igen, nogle er blevet tilbage for at sikre kongeslægtens sikkerhed, især efter de uortodokse besøg i et køkken. Konflikterne med Emyr fortsætter, men våbenhvilen holder fortsat. Der har været gensidigt ønske fra Narabond og Roul-Assin, at de trolovede der skal sikre en alliance imellem de to nationer, skal mødes og stifte bekendtskab med hinanden, dato og lokation er fortsat ukendt, men der gøres klar til mødet, så det må være indenfor den nærmeste fremtid at det forekommer. Rigskansler Elisabeth Narabond har udnævnt en Tharkiner til at være lensbaron og hendes stedfortræder i Vinterskoven. Dette har kun været muligt, fordi kongen gjorde den nyudnævnte baron til Narabondisk borger igennem et ægteskab med en af adelsslægterne i Narabond”

”I vinterskoven har været et berygtet skyggespil i gang, hvor indsatserne har været lige fra en mønt til en udefinerbar tjeneste. Der har samtidig været en tilstrømning af lejesvende fra Narabond, der er tilbedere af Flarn.

Der er endelige blevet stationeret sølvhjelme ved livstræet ved den Santilianske grænse mod Narabond. 2 af Vinterskovens beboere har været rejst til Kungstadt for at finde mere information omkring rifter og de andre planer, hvad de fik ud af rejsen anes ikke endnu.

Der har været et stort Dilarna ritual på Barazel eng, med det formål at rense alle for pest i Paest. Det lykkedes de tilstedeværende at påkalde og se nogle af Dilarnas mirnere, som gik iblandt dem og helbredte for sygdomme for forbandelser. Det lykkedes dem dog ikke at give dette videre til byen Paest. Sortelveren Nezil blev, da ritualet sluttede, lukket ind i Arls fængsel.

Efter heksenes forsvinding i området har mange forsøgt forgæves at lukke riften i barnegraven og helligdomstræet ved handelshuset.

Der har været mystisk aktivitet ved Lyanes tåre, hvor forskellige personer har set deres yndlingsblomster blomstre i en lund ikke langt væk fra en område lokale elviske druider ofte besøger.

Roulerne i området har ved en af deres folks traditioner æret Myrlon og lavet et ligbål, hvor de brændte hans krop af og sendt hans sjæl til åndeplanet.

Der har været orker der er set spise rall, som var det normal føde, om dette er helt sundt for dem må tiden vise. Mange folk, både lokal befolkning og rejsende, forsvinder med jævne mellemrum fra området eller bliver dræbt.

En nekromantiker ved navn Yuri har gået igennem Vinterskoven med sin hær af udøde og ledt efter en rustning, der skulle være i området. Dette er sket samtidig med at der har været lagt en beskyttelse omkring barnegraven, som blev aktiveret da nogle gik op og undersøgte riftens tilstand.

Djævleegen blev i sidste måned sat ild til, hvilket har resulteret i at en stor mængde af Rall, der har været ofret ned i riften der er i egen, er blevet aktiveret og gået i gang med at korrumpere al mana i sit nærvær. Dette har resulteret i at områdets beboere har taget drastiske midler i brug, hvor de heriblandt har lukket ned for al mana knudepunkter i området.

Måske skyldes det Rall’ets tilstedeværelse, men mange af de forskellige adelsslægter der befinder sig i Vinterskoven i øjeblikket, er i åbenlys konflikt med hinanden.

Der har været indgået forhandlinger imellem Narabond og Sortelverne i området, med henblik på oprettelse af en permanent handelsaftale og rute”

Da alle kaptajnerne er færdige med deres rapporteringer, klikkes der med tungen indefra skyggerne. "Godt, godt, forlad mig nu til tankerne, og jeg vil inden ugens udgang have givet jer alle retningslinjer for vores kommende handelsalliancer og aftaler”

Alle forlader rummet og skikkelsen, og bevæger sig over til deres egne skibe, for at forberede sig på at kunne drage afsted snart.

Teaser April 2018

Marts måned år 28EH

Vandringsmanden Sigurt træder atter engang ud fra kroen og ud på de velkendte veje igennem Narabond. Han beslutter sig for at lægge vejen forbi Roul-Assin og Norrland, det er længe siden han sidst har besøgt sin ven Harall Torinsson. Da han når op ved grænsen mellem Narabond og RoulAssin, tæt på Rustbjergene, lægger han dog mærke til, at de omkring liggende byer og godser bærer tydelige tegn på kamp.

Han vandrer derfor agtpågivende videre. Han når dog ikke langt, før klangen af metal kan høres, og han når kun lige akkurat at undvige klingen der var rettet mod ham. Fortumlet og forskrækket søger han dækning bag nogle træer, og ser at hans overfaldsmand er menneske, med hvidt skum ud af mundvigene og et vildt blik. Sigurt beslutter sig for at, uanset om det er en kriger der har mistet sit sind, eller at han er blevet sindssyg af sygdom, så skal han i hvert fald ikke i den retning foreløbig. Han spæner derfor tilbage i den retning han kom fra, og tager i stedet en rute igennem det Nordlige Emyr.

Da Sigurt ankommer til Det Chatonske Imperium, bliver han stoppet og forhørt angående hans gøremål i Imperiet. Da Sigurt nævner, at han blot er på gennemrejse og havde tænk sig at krydse havet, bliver han mødt at fjendtlighed. ”Så tag dette med til Tharkinerne” siger en soldat, og stikker ham et dekret i hånden, og bliver eskorteret ned til den nærmeste havneby med handelsskibe. Turen ned igennem Imperiet er ikke behagelig, og bærer stort præg af en nation der gør sig klar til krig.

Ombord på et skib mod Tharkien, finder Sigurt ud af at Imperiet forsøger desperat at lave blokade mod Eisloniens handelsruter over havet, men at de på uransagelige måder stadig formår at få skibe igennem Kamirr havet. Men skibet når ikke langt, før det støder på en blokade af skibe fra Zara’Bash, hvorefter det Chatonske skib bliver bordet og skibets besætning samt passagerer, bliver taget til fange og al last bliver overført til skibene fra Zara’Bash.

Efter afskeden med Sigurt for en måned siden i Narabond, har Ithîllia og hendes Mirr’Tarn skib rejst med varer fra Narabond til Tharkien, genopbygningsarbejdet af byerne og skibene er undervejs overalt. Skaderne fra årets storme og sygdommen er omfattende store, og arbejdet går langsommere end man kunne ønske sig. Ithîllia og de andre handlende kan mærke på landets befolkning, at der er et stigende pres på den siddende regering om at løfte den undtagelsestilstand der har været gældende i landet i snart 3-4måneder. Mange er utilfredse med Tharkinen og mistænker ham for at være korrupt og uvillig til at slippe magten over landet. Ithîllia frygter lidt, at deres handelsaftaler med Tharkien kommer til at lide under en opblusning af konflikten, som rasede før pesten og vinterens storme.

I Paest oplever Ithîllia en omfattende renovering af hele byen, rygterne svirrer om at byens fyrste har planer om at oprette et nyt tempel til Dilarna i byens Vermelladistrikt, i forlængelse af byens ældste og største kirkegårde. Her bliver der også delt pamfletter ud med Dilarna’s 8 bud og 8 måder at anerkende og bede til hende dagligt.

På grund af urolighederne imellem Eislonien, Zara’Bash og Imperiet, beslutter Ithîllia og resten af besætningen helt at undgå Kamirr havet i et stykke tid. Der er også indberetninger om at Kamirr rammes hårdt af pesten og yderligere 3 havnebyer er bukket under for pesten.

Ithîllia få beretninger fra underverdenen der fortæller, at forsvindingen af de første kandidater afholder andre fra at træde offentligt frem og sætte sig selv på posten til Dilarna kirken. Men det har ikke forhindret nogle i at arbejde i krogene og diverse breve og dokumenter dukker i forskellige huse og Fanabina kirken, med tekster omhandlende Dilarnas bud, doktriner og måder, hvorledes man kan tilbede hende rettelig uden at tilsidesætte moderen og de andre guders plads i panteonet.

Døren til Fede Svends kro går op, ud af døren vælter en fuld akademiker og tømmer indholdet fra sin mave i rendestenen. Inde i krostuen er der atter gang i den, og rundt omkring bordene er forskellige væddemål og spil i gang.

I et hjørne sidder to Eislonske elvere og taler lavmælt, de ænser ikke engang kropigen der kommer med deres bestilte vin. ”Har du virkelig ikke hørt at der er blevet set trolde vandre mod Morkuveria? Med konfrontationerne med mod Imperiet, så ville det undre mig meget, hvis vi ikke snart bliver kaldt hjem til beskyttelse af grænsen”. Den anden elver fnyser let, ”ha, og du mener at de sølle daikinier udgør en reel trussel? Det er mere den store samling af orkere, gobliner, og nu trolde der udgør den reelle udfordring. Det ville ikke undre mig, hvis vi snart begyndte at se noget til Jernhud igen”.

Henne ved et andet bord går snakken blandt kortspillerne om den gale nekromantiker der jagter en usynlig rustning igennem hele Nordlenet. Snakken går også på, at Magiens Cirkel skulle have haft finansieret Tharkinens valg med magiske genstande, og at cirklen forsøger at vaske hænder ved at degradere alle medlemmer der har haft med disse handler at gøre.

Teaser Marts 2018

Året er 28EH, februar måned.

Efter at have læsset varer af i Esos, går turen til en af Bang Teis havnebyer, Taiken. Her handler de ofte med elviske vine til det kejserlige hof, mod diverse delikatesser og den fineste silke der findes. Ethîllia ser overraskende meget aktivitet langs kysten, der bliver bygget bygninger ud mod Dragehavet, bygninger hun genkender som værfter. På rejsen tilbage til Tharkienhavet, mærker de at stormen der har hærget hele vinteren, endelig er begyndt løsne sit greb.

Overalt i Tharkien, hvor Ithîllia og hendes besætning sejler forbi, gør tharkinerne sig klar til foråret, heriblandt genopbygningen af landets havne der tog skade af stormen. Da de lægger til i Paest, mødes de af synet af en ny havnefront, og en by der virker mindre nedtrykt. Det lader til, at stormen har haft en uventet sidevirkning på byen. Pesten har i vid udstrækning mistet sit greb i byen, som sammen med tågen er blæst væk.

Da de sejler forbi Kamirr, er der overraskende færre piratskibe end der plejer at være på denne tid af året, hvilket undrer Ithîllia og resten af besætningen. Da de nærmer sig en af byerne, ser de hvorfor.

Byen flyder med lig i gaderne. Ithîllia beder sin kaptajn om at hun kan gå i land. Hun når ikke langt, før hun støder på de nærmeste lig. Hun knæler ned og undersøger ligene. Alle er ramt af pest. Ithîllia sørger hurtigt for at tage alt sit tøj af, herefter står hun i et godt stykke tid messer til Rasnasolin om at rense hendes legeme og sjæl, for derefter at sende en bøn til Dilarna om at skåne skibet og dets last. Da hun kommer op på skibet løfter de andre brynene let, men efter at hun forklarer, at byen Shmee allerede er ramt af pest og ikke er til at redde, samler de i hast den levende last for at få den renset, og stiller sig selv i kø for at få renset deres tøj. Efter mange timers renselse er skibet endelig klar til at kunne tage videre mod Etos, hvor dele af deres last skal afsættes.

Her bliver de mødt i forvejen et skib fyldt med præster og lyse morticister. De går ombord uden et ord, og gennemgår skibet fra top til bund. Pesten havde også spredt sig til Etos, hvor man hurtigt fik taget fat i det og udført heftig karantæne af alle der havde tegn på sygdom. Ithîllia og skibet sejler hurtigt videre til Narabond, hvor deres sidste handel på måneden finder sted. Men først samler de en god følgesvend op, vandringsmanden Sigurt. Undervejs fortæller han om, at han har overhørt at der trådte kandidater frem foran kejserinden og påråbte sig at være dem der er værdige til at være underverdenens næste Ypperstepræstinde af Dilarna. Men blot dage efter at disse individer stod frem, er de og hele deres hus forsvundet uden spor. Mange sortelvere mener, at det er den grå dames værk. Sigurt siger farvel til sin veninde Ithîllia og resten af besætningen, og vandrer op igennem Sydlenet op mod midtriget.

Her støder han på dværgene der vandrer uforstyrret mod Darkonien. Det virker ikke til at de er smittet med pesten, så de har nok undgået Shmee.

Da Sigurt træder ind på Svends Kro, er det en trykket stemning der møder ham. Flere og flere er meldt savnet i området, og ingen ved hvor de er blevet af. Men skyggerne er blevet lange, og mange farlige ting bevæger sig i dem for tiden. Kropigen vifter kort af Sigurt, for at indikere at han kan sætte sig ved baren. Svend vil være der om et øjeblik med noget mad til ham. Hun fortsætter med en flaske vin og nogle glas til de to præstinder henne ved pejsen, og da hun ankommer, er de i en heftig diskussion. " Det er tydeligt at det er Rasnasolin der har helbredt Paest for pesten, det viser måden hvorpå vandet har oversvømmet og trukket sig igen fra byen" Dilarna præstinden ler bittert af Rasnasolin præstinden "Tåbe, din gud har været død i årtier, og ved første dag han er tilbage, påråber I at det er hans værk?!. Tror du virkelig at Dilarna vil lade andre guder gøre os svage? Hun har tydeligvis udsat os for pesten for at teste vores folk, og SE, jeg er en af de udvalgte til at fortælle omkring hendes ord og bud. Pesten har intet med din svage gud at gøre".

Svend træder ud fra baglokalet og smiler stort til Sigurt "Olga, Sigurt er ankommet, kom med det bed-ste". Han hælder et krus mjød op til Sigurt og læner sig hen over baren. "nå min ven, har du hørt om den skøre Gasnian præsinde og hendes elviske elsker? Det siges, at de har delt skind op til flere gan-ge i løbet af den sidste uge." Sigurt klukker af sin gamle ven "Svend min ven, du burde ikke lytte til rygter på den måde, på et eller andet tidspunkt kommer du i unåde. Har du allerede glemt Istezari fyr-sten, som fik sin livgarde til at true dig og Olga, fordi I snakkede dårligt om ham og hans unge kone?". Sigurt drikker sin mjød ud og sætter sig hen til pejsen, hvor han kan lytte til aftenens samtaler.

Teaser Februar 2018

Året er 28EH januar måned.

EthÎllia læner sig ud over rælingen, mens hun kigger ind på kysten mod det Chatonske Imperium med bekymring. Hun er en del af besætningen på et af Mir'Tarn skibene, der er på vej med varer til Eislonien igennem Kamirr havet.

Hun husker tydeligt Eisloniens modangreb mod Det Chatonske Imperium, hvordan druiderne sang skoven frem og hvordan Chatonerne efterfølgende forgæves har forsøgt at tage deres land tilbage. Hvad Ethîllia ved, har Eislonien ingen interesse i at rykke deres nye landegrænse tilbage, det virker som om at de har gjort dette for både at straffe Chatonerne, men også for at indskrænke den hærstyrke af orker og gobliner der i øjeblikket samler sig til krig i Morkuveria.

På ruten tilbage ud mod Det Paraviske hav, ser hun at folkevandringen fra Dom Gorr er nået ned til Kamirr's grænse, hvor dværgene fortsætter uforstyrret videre. Ethîllia går under dæk, skibet skal gøres klar til at lægge til i Paest, primært for at forsyne byen med sten og planker til genoprettelse af den del af havnen der er ødelagt efter at en række enorme bølger under den seneste storm har hærget havnefronten. De varer der ikke skal afsættes der, skal beskyttes mod sygdomme og smittefare, og den opgave tilfalder hende, skibets eneste præst og læge.

Rundt omkring i Paest ser Ethîllia at der er forsøgt at vinde Dilarna's gunst igennem mange forskellige handlinger, heriblandt holder Præsteskabet regelmæssige gudstjenester i hendes ære, men intet ser ud til at mildne Dilarna og hendes greb i de sygdoms-ramte. De sygdomsramte og deres nærmeste er i desperation begyndt at bede intens til Dilarna på et dagligt plan og nogle ofre endda også deres husdyr i et forsøg på at mildne hende.

Lige inden deres afgang får Ethîllia stukket et brev i hånden af en af sine mange kontakter. Da hun læser indholdet, tapper hun tænkende på kinden. En af de andre besætningsmedlemmer kommer hen til hende og tager brevet, " tror du det er sandt? Tror du virkelig at Kejserinde Akisra har kaldt alle Dilarna tro i underverden at stå frem og kæmpe om pladsen som ypperstepræstinde? Hvis dette er sandt, kunne det tyde på at hun ønsker at samle det sortelviske folk til noget stort".

Der er godt gang i den på Svends kro, hele krostuen er fyldt op med både lokalbefolkning og rejsende til og fra Vinterskoven. Henne i et hjørne sidder en gruppe Mir'Tarn elvere og spiller kort. Den ene mener at have set det væsen der ødelagde havnefronten i Paest og som skulle have trukket ligene der lå i gaderne, ud i havet. De andre ryster smilende på hovedet og beder om en ny omgang elvervin. Svend brummer samtykkende henne fra baren, hvor han står og tørrer krus af "Ja det er rigtigt nok mine venner, når stormen hærger havene, betyder det at Kraken er på jagt".

Ved et af de andre borde går fortællingerne rundt, med at Adrian er i gang med samle og prøve sin befolkning af, for hvor vidt de er egnet til at være hans kongelige livgarde. Fortællingerne går ydereligere på at der indtil videre kun er prøvet kvinder af. Hvorfor Adrian ønsker at samle kvinder omkring sig, vides ikke.

Et sendebud kommer ind i kroen med beskeden om at en narabondisk handelsmand, Eigner Marsk, og hele hans familie er meldt savnet. De skulle efter sigende være bortført og ført mod øst, hvis nogen har set noget eller kender til noget, må de gerne videre give informationerne til den nærmeste lens-ansvarlig.

En gruppe magikere fra Magiens Cirkel ser op, men vender hurtigt samtalen mod de mørketvingere der sidder ved deres bord. Deres samtale er lavmælt, men emnet er dystert. Der har været flere ofringer i Zara'Bash til Valknar. Det er dem stadig uklart hvorfor der er så stor aktivitet.

Teaser Januar 2018

Året er 27EH december måned.

Vandringsmanden Sigurt forlader Svends kro, efter kort at have sagt farvel til både Svend og Olga.

Hans rejse igennem Narabond bød på synet af befolkningen, der stille og roligt gjorde sig klar til vinteren, den er indtil videre meget mild og den almene borger regner ikke med en hård vinter.

I Tharkien er lysfesten overstået, men det kolde vejr har lagt en dæmper på den ellers arbejdsomme befolkning. Sigurt oplever i sin krydsning af Kamirhavet, at alle de Tharkinske skibe sejler hjemad. Overalt i Tharkien, bliver handels-, fiskeri-, og krigsskibe trukket op på land til den årlige vedligeholdelse.

Pesten fylder meget i de handlendes tanker, og det skib Sigurt er taget med mod Etos, har valgt at lægge til i det Chatonske imperium, da rygterne siges at have spredt sig til både Kamirr og Etos. Og på grund af pesten der hærger Tharkien i øjeblikket, har Tharkien, Paravien, Etos og Kamirr valgt at udføre en gennemgående folketælling. Sigurt er dog ved godt mod, han er vant til, at hans rejser tager nogle spændende omveje.

Sigurt når ikke særligt langt ind i Det Chatonske Imperium, før han ser hæren hverve drenge og marchere mod den Eislonske grænse. Her finder Sigurt ud af, at Eislonien hurtigt har reageret på henrettelsen af de 4 diplomater. De er rykket flere kilometer ind i Imperiet, med en større gruppering af magere og krigere der kaster magi i metalrustning, og har ryddet hele området for både bygninger og befolkning. Angrebet var så effektivt, at Eislonien efterfølgende har kunnet opretholde deres nye grænse, og med hjælp fra de elviske druider i Santilia, rykket selve skovgrænsen frem til den nye grænse.

De emyrianske diplomater er blevet taget godt imod i en af Eisloniens havnebyer, og har efter nogle dage gået ombord igen, med følgeskab af eislonske diplomater.

Sigurt vælger derfor at ende sin rejse med skib til Aihlann Bachir, indtil lysten til at vandre, melder sig igen. I Aihlann Bachir er alt som han husker det, der er handlende over det hele. Her hører han dog under et kortspil, at der er set en kæmpe karavane af dværge vandre fra Dom Gorr, igennem det sydlige Imperium, med kurs mod Darkonien.

De nysgerrige mennesker, som har slået følge med dværgene, ser hurtigt at dette ikke blot er en vandring af krigere, men kvinder, børn, ældre og syge, samt vogn efter vogn med møbler og forsyninger. Når de bliver spurgt om hvorfor de tager denne rute, svarer de kortfattet at når man ser grønhuder samler sig i mængder af mere end 100 individer der samles i lavlandet Morkuveria, og de derefter slås internt, så har man to valgmuligheder, kæmp eller forsvind.

På Svends kro ankommer en Rasnasolin præst og sætter sig ved pejsen. Han fortæller til alle der vil lytte til ham, at han for første gang i mange år, har kunnet få kontakt til Rasnasolin og at han derfor sætter kursen mod templet Oceanets Tvillinger, for gennemføre det gamle ritual. Olga ryster på hovedet og giver den stakkels mand et krus mjød, staklen har været på havet for længe.

I et andet hjørne sidder en gruppe handlende og diskuterer hvorvidt de buranus elvere er rejst ind i Tharkien som et led i en handelsaftale, Svend griner over fra baren ” De gør det da for at vise deres militære magt, vi ved jo alle sammen godt at mænd i cølibat skal have noget at foretage sig”

Peter råber tilbage til Svend ”Det kan da også være lige meget om de lever i cølibat eller ej, de bliver sikkert syge af pesten, så selv når de der pestpræster fra Etos ankommer, så er de nok døde alle sammen inden da”

Olga sætter Peters krus mjød ned foran ham med et klik med tungen “Du burde skamme dig over at tale omkring andre på den måde, og har du ikke selv en bror der i øjeblikket er i Tharkien i et af Magiens cirkels kontorer? vil du også ønske den samme skæbne for ham?” med det drejer Olga rundt på hælen og betjener en lyshåret ung kvinde og hendes elviske følgesvend.