2019

Teaser December 2019.

OBS!!! Husk at det kun er arrangører, npc’er, bestyrelse og andre med særlig aftale med bestyrelsen, der må parkere ved hyttens P-plads! I december må p-pladsen ved Ballerupvej 99 IKKE benyttes, af hensyn til savværkets juletræssalg.

Info!! Tidspunkt man kan opsøge arrangørerne inden spilstart, er kun mellem 9 og 10 til endags-spilgange. Dette gælder også Regel- og skema udvalget.

”Min kæreste Klaus.

Rejsen mod min moders hjem var desværre meget kold og våd. Men hvad kan man forvente på denne årstid, så langt nordpå? Ja så er det måske ikke helt nordpå, men koldt er det da. Du havde fuldstændig ret min kære, for da jeg rejste forbi Donum Roulon var alle meget høflige og tilbød mig varme ved deres bål. Det var virkelig rart. Dog fortalte de, at deres naboer i Vinterskoven er udsat for en masse ting og sager, så jeg tror jeg tager en anden rute, når jeg skal hjem igen, end jeg regnede med.

Men da jeg nåede til min moders hus, blev jeg ikke så begejstret for hvad jeg så. Hun er virkelig syg, og jeg har ingen anelse om, hvordan jeg kan fikse det. Du ved hvor vigtig hun er for mig, og jeg går til af ikke at vide, hvordan jeg skal løse det her problem. Du kender mig Klaus, jeg er en problemknuser, og jeg har brug for at yde mit bedste lige nu! Men jeg kan ikke få ro i mit sind.

Det gør det ikke bedre, at jorden under os har ulmet i et par timer nu. Ulme er måske ikke det bedste udtryk, hvordan kan jeg mon forklare det?… Forestil dig, at du sidder på en bænk lavet af metal. En stor mand tager så en kæmpe hammer, og slår hårdt ned i bænken, ca en meter fra dig. De vibrationer som bænken har lige bagefter, sådan føles jorden heroppe lige nu. Som om noget stort er slået ned med… Ja det må så være en virkelig stor hammer, hvis jorden agerer sådan og har gjort det i et par timer. Vi har ingen idé om, hvad der foregår, men det gør det ikke just bedre for moder.

Jeg glæder mig til at se dig igen min kære, snarest muligt forhåbentlig!

Hils dem alle sammen og sig, jeg savner dem.

Din, Olina”

Teaser November 2019.

OBS!!! Husk at det kun er arrangører, npc’er, bestyrelse og andre med særlig aftale med bestyrelsen, der må parkere ved hyttens P-plads! For andre henviser vi til p-pladsen ved Ballerupvej 99.

Ny info!! Tidspunkt man kan opsøge arrangørerne inden spilstart, er kun mellem 9 og 10 til endags-spilgange. Dette gælder også Regel og skema udvalget.

”Kære broder.

Min rejse mod det kolde nord fik sig en brat pause, da en flok muntre mænd mødte mig på en landevej i nærheden af en lille bondeby. Byen var blevet lejet ud til en masse tjenestefolk, der skulle huses i forbindelse med et bryllup… åbenbart. Men i hvert fald blev jeg tilbudt en skænk. Eller måske lidt mere end bare én. Det blev en lang aften og jeg skriver dette brev fordi jeg egentlig er i tvivl om hvor jeg er henne. Jeg ved at jeg er et sted mellem Vinterskoven og Dragegabet. Jeg ved at her er vådt og klamt. Jeg ved at jeg mødte en sød pige der skulle hjælpes tilbage til den rigtige vej mod Vinterskoven, hvilket er hvor jeg fór vild fra. Jeg ved at her er meget koldt, så koldt at jeg måske burde lade være med at hoppe i vandet lige nu. Men det vigtigste er at jeg ved hvor der er flere der kan byde på en skænk! Alle jubler og er muntre natten lang, ingen sure miner i milevis. Alt dette fordi de to er blevet smedet sammen! Det er jo herligt. Og det bedste? Det er at det bliver ved i minimum en uge mere! Øj, det bliver en fornøjelse!. Jeg har en dejlig aften, men jeg begynder at glemme hvorfor det egentlig var at jeg tog på denne tur. Broder, hvis du nu kommer i nærheden af … ja, hvor jeg er – så må du meget gerne holde udkig efter mig. Jeg tror jeg har mistet min taske med alle mine penge, så jeg bliver nok nødt til at sove under et træ for natten. Eller også kan jeg arbejde det problem væk. Hils alle omkring dig og sig at de skal komme! Alle er så glade, så det næsten er en skarnstreg ikke at komme herhen.

Men nu vil jeg sove – Godnat broder.

 Din broder, Birger Trason”

Teaser oktober 2019.

OBS!!! Husk at det kun er arrangører, npc’er, bestyrelse og andre med særlig aftale med bestyrelsen, der må parkere ved hyttens P-plads! For andre henviser vi til p-pladsen ved Ballerupvej 99.

Ny info!! Tidspunkt man kan opsøge arrangørerne inden spilstart, er kun mellem 13 og 14 til overnatninger. Dette gælder også Regel og skema udvalget.

(Narabond:)

Sigurd har i den senere tid vandret det meste af Narabond rundt, for at finde svar om den meget omtalte sygdom der huserer i landet. På sin tur har han både hørt det ene og det andet, som på ingen måde har fået ham tættere på svar. I sit forsøg på at tyde folkets fortolkninger i Sydlenet, sætter han sig ned ved en kaj, for at få lidt styr på hans utallige noter om folkets observationer. Han taber dog den ene af dem ned i vandet og straks hopper Sigurd i, for at redde noten. For sæt nu at der stod noget vigtigt! Da han endelig får fat på siden og kigger op igen, får han det vildeste chok og hopper en meter tilbage i vandet for at redde sit eget liv. Sigurd havde uheldigvis valgt at hoppe i vandet, lige akkurat hvor flere skibe af den narabondiske flåde, netop skulle lægge til. Sigurd kravlede op af vandet og kunne se at det faktisk ikke kun var narabondiske skibe, der var også et par stykker fra det Chatonske Imperium der støttede op. Det var et syn man ikke ser hver dag og i et kort øjeblik troede Sigurd at han så syner.

På vej tilbage mod Olga’s kro igennem det meste af Narabond, lod Sigurd mere og mere mærke til hvordan tilstanden var hos de forskellige byer, i forhold til sygdommen. Men ligegyldig hvor han ankom, så var det nærmest akkurat den samme stiltilstand alle steder. Der var forsøgt mangt og meget, men intet virkede. Flere borgere henvendte sig til Sigurd om at der måtte da være særlige ingredienser der kunne virke, men Sigurd havde intet godt han kunne fortælle dem. Men alt dette ændrede sig da han ankom til Nordlenet. Der var glæde og jubel i gaderne, endelig var der noget der hjalp en smule! Dog ikke permanent, men det var da en start! ”Undskyld unge mand, men kommer De i nærheden af Livstræet i Vinterskoven?” – ”Beklager frue, men det gør jeg desværre ikke” – svarede Sigurd. ”Det var en skam, så må jeg spørge nogen andre om de vil hente nogen blade derfra”.

(Dragegabet:)

Den velkendte handelsmand Harald, man næsten altid hører historier om Dragegabet fra, kom forleden gående forbi et lille handelsmarked der ligger op ad Dragegabet. Dog var alt lukket, både alle stande og butikker var der ingen at finde i. Han undrede sig meget, men begyndte at indse at det nok var ham selv der var gået glip af noget information. Han hørte pludselig en masse latter og jubel, som han derfor søgte hen imod. Harald ankom til en hovedvej, hvor folk fra alle egne i nærheden var mødt op for at få et glimt af alle de fine kareter der kom kørende forbi, men især også hvem der mon sad i dem. Konvojen var lang af gæster der i stille og roligt tempo bevægede sig hen til de enorme porte. ”Harald, har du kunne se hvem der sidder i nogen af kareterne?” – ”Nej mine øjne driller mig desværre meget i dag tror jeg, for jeg syntes jeg så et velkendt par, men det kan umuligt være dem”.

(Rygter på kroen:)

Kroen er åbnet, kroen er åbnet! Der er jubel og glædeslatter, da dørene til Olga’s kro bliver åbnet på ny. Med glædelige gensyn af flere personer og imødekommende smil til nytilkomne.

”Svend, hvor er Olga?” – ”Hun er i sin seng og nægter at gå derfra før hun er rask igen!” svarede Svend. ”Nå, jamen det er måske også meget smart og klogt tænkt af den søde dame – host host”.

Efter et par timer kommer Sigurd gående ind af døren, med et markant stort papir i sine hænder. ”Sigurd hvad er det dog du har dér?” – ”Jo Svend, det er såmænd en dusør på Johan De’André”. ”En dusør!?” Sagde Svend – ”Ja, Flammernes Katedral ønsker alle informationer de kan få, vedrørende Johan. De ønsker ham intet ondt, tværtimod – de vil bare gerne have ham hjem.”.

”Nåh, jamen hvis han ikke her i Nordlenet, så ved vi da at han nok ikke kommer og betaler sin regning lige foreløbig.” Sagde Svend.

Teaser September 2019

OBS!!! Husk at det kun er arrangører, npc’er, bestyrelse og andre med særlig aftale med bestyrelsen, der må parkere ved hyttens P-plads! For andre henviser vi til p-pladsen ved Ballerupvej 99.

Ny info!! Tidspunkt man kan opsøge arrangørerne inden spilstart, er kun mellem 13 og 14 på to-dages spilgange. Dette gælder også Regel- og skema udvalget.

(Narabond:)

Efter lang tids ventetid, blev Sigurd budt indenfor i en kro i Nordlenet. Dog var han den eneste der blev budt ind, ikke som gæst, men som hjælp. ”Sigurd du kommer så mange steder. Er der ikke noget nyt omkring denne sygdom?” – ”Næh, kære Elga jeg har desværre ikke hørt noget, men jeg har jo heller ikke vandret siden jeg kom til jeres lukkede dør. Men skal jeg eventuelt undersøge det for jer, for gammelt venskabs skyld?” – ”Det må du meget gerne, tak Sigurd! Min kære moder har det nemlig ikke så godt”. Sigurd tog sin oppakning på, og tog raskt afsted mod storbyen. På sin tur mod Kongstaden, så han flere og flere sanitets-lejre blive sat op, som man tydeligt kunne se formålet med – den ukendte sygdom. Han valgte at fortsætte sin rejse med klude for munden og handsker på. Endelig når Sigurd Kongstaden, men han når ikke at være der længe, før en opråbers højlydte stemme, kan høres igennem gader og stræder.

”Borgere i Kongstaden!

Det skal berettes for alle at den ukendte sygdom, desværre stadig er aldeles ukendt!

Ved nogen noget der kan bringe lys på denne situation, så bedes De så absolut opsøge nærmeste læge med det samme! Alt er nyttigt!

Det skal ydermere berettes for alle, at udsendinge her fra Kongstaden vil drage ud for at søge mere viden om denne sygdom! Ved De hvor denne viden muligvis kan være, så tøv ikke med at sige det! Områderne der vil blive sendt folk ud til er som følger: Østlenet, Vestlenet, Sydlenet og Nordlenet som det første. Dernæst Tharkien, Etos, Roul Assin, Paravien og Plen.”

(Roul-Assin:)

Ungpigen Renja var på vej hen for at samle urter ved Donum Roulon, da hun hørte to mænd sidde og snakke over noget god mad. ”Har du hørt det Alf – der sker åbenbart en del på Bjerget!” – ”Jeg har jo sagt at jeg ikke har forstand på det bjerg, Sten.” – ”Men jeg hørte fra min mor, der hørte fra sin søster, der havde fået det af vide af sin fætter, at hans søn havde mødt en druide og en vølve fra Bjerget!”. ”Men Sten det lyder da ret normalt at en druide og en vølve er på tur, eller?” – ”Nej Alf, du misforstår mig, det er nogen af dem der ikke plejer at rejse!” – ”Sten… Jeg forstår det stadig ikke og jeg har ikke tænkt mig at prøve at forstå det. Gå du hellere ind og sig det til nogen der har forstand på det”. Pigen Renja blev meget forvirret over denne samtale, og den gav egentlig ikke mening for hende, før hun så noget der lignede en pilgrimsrejse der kom gående forbi hende og ind i Donum Roulon.

(Dragegabet:)

Handelsmanden Harald vågnede en morgen i sin karavane, med søvnen afbrudt af en afsindig larm, der ingen ende ville tage. Han tog fat om sin stegepande og skulle til at blive tosset på vej ud, da han så utroligt mange fine karavaner, blive kørt ind mod Dragegabet. Han blev næsten blændet af alt det der ikke var sparet på. ”Hvad er det dog for et spektakel her på en ganske fredelig lørdag?” – ”Harald, normalt skal du altså ikke blande dig på den måde, men altså, det er gaver til festen!” – ”Gaver?…. Nåååh, gaver! Aha, hvem er alle disse gaver fra?” – ”Ja det kunne du lide at vide!”

(Rygter på kroen:)

(Stort skilt på døren til Olgas kro, med skriften:) STADIG lukket – grundet sygdom og istandsættelse.

Teaser august 2019

(Nordlenet:)

Efter en stille og rolig rejse igennem Sydlenet, vender Sigurd glædeligt næsen mod Kungstadt. Her når han dog dårligt ind ad de store porte, før han hører lyden af panik og rædsel blandt flere af byens borgere. Han opsøger en kvinde der tilsyneladende er meget oprevet, for at høre, om hun mon kan forklare den pludselige maniske tendens i hovedstaden. ”Kære frue, er De helt ved dem selv og med mulighed for at opklare denne tilstand?” – ”Om jeg er ved mig selv!? Ligner jeg et menneske, der på nogen som helst måde er i stand til at have et roligt overblik!? Jeg mener se! Se på alle de mennesker der i panik løber rundt og ikke aner hvad de skal gøre af sig selv!” – ”Jamen hvad er det dog der foregår, kære frue?” spørger Sigurd. ”Flere fra hoffet er blevet alvorligt syge, af en sygdom ingen har set udvikle sig på denne måde før!” svarede fruen.

Sigurd takker pænt for de vejledende ord og bevæger sig videre ind i byen, med en klud for mund og næse. På sin færd møder han en ridder, som man tydeligt kan se har et vigtigt ærinde. Ridderen stiller sig foran en samling af borgere, hvortil han råber:

Hør alle, hør alle!

En sygdom har spredt sig i Kongstadens gader! Hold øje med feber, hosten, opkast, hallucinationer og kramper. Ser De nogen med disse symptomer, så søg straks væk!

Det skal meddeles at Narabond-slægten, Deres Højheder af Narabond, på nuværende tidspunkt er blevet eskorteret væk for Deres sikkerhed, indtil faren er drevet over. Hvis der er nogen iblandt byens borgere der ønsker at blive bragt i sikkerhed andetsteds, så skriv dem på den ophængte liste bagved denne opråbning.

Det skal ydermere meddeles, at kilden til denne sygdom kommer fra en rejsende narabonder af adelig slægt, som i øjeblikket er under kraftig undersøgelse om eventuel konspiration mod tronen.

På vegne af Kongeriget Narabond,

Grevinde Vanessa Von Sytrell, adjudant og sekretær af og på vegne af,

Arved Von Lichter, Rigskonsul af Narabond

(Rygter på kroen:)

Sigurd ankommer til Olgas kro, hvor der desværre hænger et skilt på døren med skriften: ”LUKKET! (Grundet sygdom)

Teaser juni 2019

(Nordlenet:)
”Kære broder. Da jeg ankom til dette område var jeg godt klar over, at det ikke ville være idyllisk. Men aldrig havde jeg forestillet mig det så gråt, tåget og gudsforladt. Vejret holder sin tone i få timer, for så at ændre sig drastisk, fra den ene yderlige ekstrem til den anden. Da jeg lagde mig til at sove den ene aften, var det solskin – jeg vågnede af kulde om natten, dækket af hagl og snefnug på mine klæder. Mens jeg klamrede mig til de få tæpper jeg havde med, begyndte jeg at fornemme en tilstedeværelse tæt på mig. Jeg rystede af kulde, men skælvede ligeså af frygt. Jeg kunne have svoret at jeg så et par øjne stirre på mig, mens jeg lå dér i elendighedens ensomhed. Men jeg får det nok aldrig bekræftet. Dette er kun det ene eksempel på den kritiske tilstand herude. En morgen i samme område, skulle man tro at solen ville bade træerne i sin varme. I stedet var det køligt, tætpakket af skyer og ingen tegn på frodighed. Selv de lyde af smådyr der vågner med sang og summen, var ingen steder at finde. Ingen fugle, ingen vildt, ingenting. Et øjeblik efter troede jeg at dyrelivet ikke var gået helt tabt i området. En flok fugle der glædeligt nød livet i en trækrone. Ikke i hvilken som helst trækrone, men DEN trækrone. Vinden blæste kort derefter og det var som et dødsstød for de små kræ, der i panik forsvandt fra skoven. I min tid mens jeg har siddet og nedfældet alt hvad jeg har set og samlet ingredienser til menigheden, er der sket en masse uforklarlige hændelser. Den absolut største af dem – som jeg stadig ryster i hele kroppen over – er det faktum at en af disse skovens magiske væsener, gik forbi mig forleden mens jeg sad og samlede sortstøv i udkanten af en sti. Den så mig ikke, men selvfølgelig har den vidst at jeg var der. Jeg, alene mand sad og skrev på mine teorier, men alle mine tanker blev afbrudt. ‘Aferheim encarga esta terra perdida’. Denne sætning satte sig fast i mit hoved og jeg blev draget mere og mere af den for hver gang den blev sagt. Ikke længe efter kunne jeg mærke en kraftig skælven i jorden. Mine ting væltede rundt og da jeg forsøgte at samle alle mine bøger og flasker sammen, så jeg 8 enorme lys-søjler der bevægede sig fra kernen i skoven, til yderkanten af området. Jeg ved det er svært at forestille sig min kære broder, men det formede sig på en måde som en kuppel henover himlen. Jeg mistede desværre min ampul med slangeblod, i det den gik itu under braget. Min broder, mine tanker er at vende hjemad. Jeg har hørt at der stadig er håb for Vinterskovens tilstand, idet få er blevet udvalgt til at bære lyset i mørket. Det er deres opgave at bibeholde troen, selvom alt synes endegyldigt og forladt. Jeg kan forstå hvis det er en hård opgave for de udvalgte, især når man tænker på at alle andre omkring dem har svært ved at kunne noget, specielt magisk. De prøver og prøver, men det lykkes ikke. Jeg trøster mig ved at vi stadig har de gamle tekster, hvor der står at selv naturen kan hjælpe på det meste. Man skal jo huske at mange af livets ingredienser allerede er lige ved siden af dig, uden du behøver bede om den. Jeg glæder mig til at uddybe mine oplevelser på denne forsknings-rejse, der udviklede sig til meget mere end det. Broder, aldrig har jeg mødt noget så vederstyggelig. Det undrer mig faktisk ikke at jeg lige nu føler, at noget igen stirrer direkte på mig. Jeg kan mærke tilstedeværelsen af noget der….”

”Ja brevet slutter en anelse brat, men det var nu altså sådan jeg fandt det, sammen med en masse blod, bøger og andre ting.” sagde en hætteklædt herre på Olga’s kro. ”Men det giver jo ikke mening at det slutter sådan!” svarede Olga højlydt ud i rummet. ”Jo det gør det vel hvis vedkommende der har skrevet det, er blevet afbrudt med et overfald af… Noget?” – ”Hmm, ja det kan du selvfølgelig have ret i! Sigurd, kender du denne herre der har fundet dette brev?” – ”Næh Olga, det gør jeg ikke, men jeg er da meget interesseret i at vide hvad der er foregået. Så kan du ikke byde på en dram, så sætter jeg mig derover og snakker med ham, selvom han virker en smule mistænkelig.” sagde Sigurd. ”For Fanabina Sigurd, du er dyr i drift!”

Teaser maj 2019

(Roul Assin:)

Sigurd er taget en tur nordpå, for at gense det så imødekommende folkefærd, man altid støder på på disse egne. Han er knap nok nået indenfor landets grænser, da han hører en kvinde skrige af sine lungers fulde kraft. Sigurd løber alt hvad han kan, for at finde de grådfyldte hyls ejermand. Han finder kvinden, der vrider sig i smerte, mens hendes hænder krampagtigt knuger sig til hendes mave. Hun falder sammen og besvimer, badet i sit eget blod. Flere og flere mennesker kommer løbende, men de reagerer ikke som Sigurd havde ventet – de reagerede som var det normalt, mens de sørgeligt erkender at noget er galt.

(Vinterskoven:)

Mens Sigurd er i Roul Assin, får han store beretninger om, at han måske skal vente med at rejse tilbage til Narabond. Hans tur igennem Vinterskoven ville nemlig blive en smule uforudsigelig, da vejret på disse kanter i øjeblikket skifter kraftigt. Den ene dag er det koldt som is, den næste på grænsen til hedebølge, torden de kommende dage – og sådan bliver det bare ved. Generelt er vejret i Vinterskoven ikke til at stole på, med al den ustabilitet. Sigurd får til gengæld at vide, at til trods for vejret, så virker det til at området i den senere tid er blevet forladt af de grimme væsner, næsten i flugt fra noget. Dette virker mistænkeligt i Sigurds ører, da han jo har hørt et og andet om hvor inficeret flere steder er derude, så det er jo på grænsen til mærkeligt.

(Santilia:)

Ithilia går en vandretur igennem et stille og roligt område, da hun hører en stille gråd. Hun går efter lyden, og finder hurtigt en lille pige grædende på knæ foran et stort træ. ”Hvad er der galt min kære?” – Pigen svarede ”Dog er det ikke et af vores elskede Livstræer, men det er stadig forbundet til alt liv i jorden. Jeg kan ikke lade være med at græde, for tænk sig hvis majfesten fejler i år, når Livstræet ved grænsen til Narabond har været så ramt af sorg og absolut ingen glæde? Det er skrækkeligt at tænke på hvor stor en pine det må være for området, ikke at vide om det overhovedet vil lykkes at vie en brud i år.”

(Rygter på kroen:)

”Olga! Vil du ikke hyres som postbud i Nordlenet?” sagde en herre, da han i fuldskab kom ind ad døren. ”Har du tabt hovedet Johan!? Selvfølgelig skal jeg da ikke det!” – ”Jamen jeg tror snart jeg mister mit job, hvis jeg ikke finder flere postbude… Aha! Vi må sætte portoen op!” Olga ryster på hovedet og arbejder videre. ”På den anden side, så kan vi ikke høre al den sladder om at folk der ofrer sig i verdens ender. Det sidste jeg har hørt er, at både en sortelvisk Fanabina præsti…. Jeg mener forkynder og en Burania forkynder, begge har ofret sig for samfundets bedste! Det er godt nok vilde sager Olga! ”. ”Svend!!! Er det virkelig dig!?” – ”Ja det er det Johan. Jeg er endelig vendt hjem – men jeg er vist ikke særlig populær… Men jeg er ikke den eneste!” – sagde Fede Svend. ”Hva’ mener du?” svarede Johan. ”Jo ser du. Jeg har jo været på en lille tur ud for at finde min bror, men det gik ikke som planlagt. I stedet så blev jeg både afhørt af folk fra Plen om Roul Assins intentioner med skibe, mødt af Narabondere der er vrede over manglende invitationer og meget, meget mere. Så jeg har oplevet en del!”

Teaser april 2019

(Gothia:)
Efter en tur på kro i Nordborg tager Sigurd mod Tharkien, for han har hørt, at der er spændende mennesker at møde på sin færd. Først ankommer han til Sølvborg, hvor alt synes normalt. Henad mod aftentimerne får Sigurd som altid lyst til en skænk eller to. Han leder efter en kro, hvor han kan få slukket tørsten, hvor han eventuelt også kan få en sludder for en sladder. Da han møder indgangen til den førstkommende beværtning, ser han en masse glade mennesker der byder ham indenfor. Der går ikke længe, før hans nylige livshistorie og andres er sagt i skålens tegn. Efter et par timer foreslår en herre ved Sigurds bord, at han burde tage en tur til Paest. ”Paest?” siger Sigurd forvirret, mens andre fniser lidt i baggrunden. ”Ja, der kan du finde en mangfoldighed af den helt store skala. Der er både almene borgere, lyssky handelsfolk og flere flygtninge har vi hørt”. Næste morgen tager Sigurd herrens ord til handling og tager mod Paest. Han bliver stoppet ved porten til Paest, men da det ikke er første gang han er her, så bliver han meget forvirret over situationen. En vagt siger højlydt; ”Er De fra Gothia?” – ”Nej jeg er narabonder”, svarer Sigurd i en høflig tone. ”Så kom endelig ind, men pas hellere på deres ryg!”. Sigurd spørger vagten; ”Hvad mener De dog gode herre?” – ”Jo, flere flygtninge fra Gothia har fundet vej til denne ellers så gode by og er i gang med et større vredesudbrud, hvilket går ud over vores indbyggere – og specielt folk fra Paravien og narabondere. Så et godt råd, måske De skulle overveje at finde et andet sted at opholde dem”.

(Narabond:)
Sigurd vælger at tage hen til det sted han kender bedst, nemlig Narabond. Han starter sin tur tilbage ved Nordborg, hvor lyden af latter og panik skifter konstant. Snakken om tilstanden i Vinterskoven i Nordlenet har bredt sig, så flere er begyndt at fundere om hvad dælen der foregår derude. Lyssky personer har opsøgt kroer og almene borgere, for at få et indblik i hvad alt det her handler om. Sigurd møder en person på vejen mod Kungstadt, der udfra sin beklædning ligner en præst. Han bruger anledningen til at spørge, om denne herre måske ved noget som han selv ikke ved. ”Jeg var tæt på vinterskoven forleden”, siger herren til Sigurd og fortsætter; ”Det var som at mine sanser for det guddommelige, min tilknytning til min gud og alt hvad det omhandler – simpelt og lige til var i gang med at forsvinde. Så jeg valgte at tage væk derfra igen. Det var ikke rart, nej det var faktisk ubehageligt! Er de fuldstændig vanvittige derude, at lade det stå sådan til!? DERES GUDER ER IGANG MED AT EKSKLUDERE VINTERSKOVEN!! At jeg begriber hvordan det er nået dertil! Jeg mødte forresten en herre på vej væk derfra. Han skulle samme vej, for han havde oplevet næsten akurat det samme. Det mærkværdige i dette kære Sigurd, jo det er at han faktisk slet ikke er præst, men troldmand…. TROLDMAND!” – ”Det lyder godt nok underligt”, svarede Sigurd. ”Underligt? UNDERLIGT!!? Det er jo en direkte skandale at det er kommet til det her! Forstår du slet ikke hvad det er der sker!? Det er ALDRIG SKET FØR!

(Rygter på kroen:)
Forvirret over alt hvad Sigurd lige har mødt og hørt, vælger han at blive ved Nordborg, da det er et sted der ligger ham kært på sinde. Da han kommer ind ad døren møder han som altid Olga, der står bag baren og hundser rundt med personalet efter aftensmaden. ”Nåh, Olga – Er Svend blevet fundet endnu?” – ”Nej den kujon sidder sikkert og gemmer sig i et hjørne af et forladt hus, hvor han ikke tør tage væk fra!”
Sigurd vælger taktisk at dreje samtalen over på noget andet, hvor han finder lejlighed til at spørge om sidst han var der. ”Olga, sidst jeg var her, der sad her både troldmænd, præster, en kardinal og adelige til bords i din gode kro – hvad er der blevet af dem?” – ”Det ved jeg sgu da ikke Sigurd, jeg ved bare at to af dem stak af fra regningen, hvilket jeg overhovedet ikke er tilfreds med! Men jeg gider sgu ikke følge efter dem til Vinterskoven, for der vil jeg fanme ikke hen, fy for den”.
”Men til gengæld Sigurd, så kom der en herre forbi forleden der var meget interesseret i at vide, hvor han eventuelt kunne finde enkeltrejsende sortelvere. Han virkede lidt suspekt, så jeg fortalte ham ingenting, men han ville sgu handle med dem! Og så tage dem med til et ukendt sted, ifølge med emyrianere – hvilket jeg overhovedet ikke forstår”.
”Men sæt dig nu ned Sigurd, jeg har travlt med at snakke om Prins Erik – for sæt nu den søde adelige frøken kommer forbi igen, og jeg derfor kan fortælle hende noget nyt, for en god skilling selvfølgelig”.
”Inden du lige smutter Olga, kan du så ikke fortælle mig det seneste nye omkring Adrian og det bryllup som alle snakker om?” – ”Jo det kan jeg vel. Det eneste jeg har hørt er, at de nærliggende områder er ret splittede omkring hvem bruden mon er. Nogen mener det er en statue – hvilket jeg ikke tror er særlig sundt for manden. Emyrianere mener han har fået sine folk til at skabe ham en brud – hvilket heller ikke lyder sundt. Men områderne her i nærheden har en helt anden mening”. ”Lad mig høre Olga!” – ”Jo de mener det er en dæmon.”

Teaser Marts 2019

Husk at det kun er arrangører, npc’er,bestyrelse og andre med særlig aftale med bestyrelsen, der må parkere ved hyttens P-plads! For andre henviser vi til p-pladsen ved ballerupvej 99.

(Dragegabet:)
Handelsmanden Harald bevæger sig på sin ugentlige rute mod Dragegabet, for at levere varer fra alverdens områder. Han bliver som altid budt indenfor i den store gårdsplads, hvor mange individer laver de samme ting hver dag. Men denne dag er en smule anderledes. I blandt de ting som Harald skal tage med sig ud af Dragegabet, når han skal forlade det igen, er en stor kasse fyldt med kuverter, der alle er helt éns. Harald får gjort det han skal, hvorefter han begiver sig afsted igen. På vejen rammer han en stor sten ved et uheld, hvor kassen med kuverter falder af hestevognen. En af kuverterne går i stykker, så nu kan Harald se hvilket budskab der er beskrevet. Han gisper, da han tydeligt kan se det er en bryllups-invitation. Han pakker den hurtigt sammen og prøver at få det til at ligne at intet har hændt kuverten, hvortil han derefter fortsætter sin færd.

(Eislonien:)
Ithilias sørgelige øjne vil ingen ende tage. Alle de flygtede folk fra den lille by nær Vetas, er løbet direkte ind i hænderne på delinger fra Morkuveria, som nu holder dem som fanger. Krigstrommernes lyd driver fangerne til vanvid og de fleste kan ikke klare mere. De sørger over den kommende tid, for de ved at det bliver en tid uden dem selv. De er bange og håber inderligt at nogen vil komme og redde dem, men indtil videre er der ingen støtte at finde nogen steder. Ithilia er selv fanget. Hendes håb for at se en normal dag, et normalt glimt af en solopgang og lyset skinne igennem træers blide form, alt dette virker så uendeligt fjernt og umuligt.

(Narabond:)
Efter krigen i Gothia, som stadig er ramt af det paraviske korstog, så er flere og flere landevejsrøvere blevet opdaget, i forsøg på at slippe afsted med alt hvad tøjlerne kan holde. I forbindelse med afbrænding af mange hjem i Gothia, så lader det til at nogen har set det som en eskalering i aktiv at røve alt hvad der kan røves. Sigurd, vores ellers så glade og flinke vandringsmand, er blevet overfaldet og berøvet to gange nu, men det var faktisk slet ikke i Gothia, det var inden for Narabonds grænser. Om det er fordi nogen røvere fra Gothia har prøvet chancen, det er der ingen der ved, men Sigurd er vred.

(Rygter på kroen:)
”EFTERLYSNING, EFTERLYSNING! Er der nogen der har set Store Hans? Han er sidst snakke om at lave mad på et skib! Men hans broder Svend, også kaldet Fede Svend, leder ihærdigt efter ham! Deres moder har fået hold i nakken, ondt i fødderne og klager over dårlig mad, så derfor er det vigtigt at Store Hans findes øjeblikkeligt!” ”Olga, hvad har du dog gjort af Svend?” – ”JEG!? Hvad JEG har gjort ved ham!? Idioten har glemt hvor han har lagt sin mors briller, så nu skal han have hjælp af sin broder. Men ved han hvor han er? NEJ!! Så ham har Svend også glemt hvor er blevet lagt henne.. Jeg bliver sg træt af inkompetente idioter….” ”Men Olga, så lad mig snakke om noget andet!”, sagde en herre klædt i flotte gule klæder. ”Har de hørt at der ikke går længe før den nye Ypperstepræstinde af Dilarna-kirken i Underverdenen endelig er udvalgt! Der er vist kun to kandidater tilbage!” – ”Hvad rager det mig, unge narabonder?” – ”Jo Olga, der er jo stadig præster fra Stormødet der kommer og besøger dig og disse vægge, ikke sandt? Så er det da vigtig info at kunne give videre til dem”. ”Ja den er god med dig, gule narabonder. Jeg har travlt med hønsehuse der er tomme for æg, Fede Svend der er en kujon og er blevet væk, en Prins der kommer og hygger sig med sin far, en Kardinal der er skide sur og meget meget mere.. Jeg har ikke tid til den slags pjat! Godnat!”

Teaser Februar 2019

HUSK: At det kun er arrangører, npc’er, bestyrelse og andre med særlig aftale med bestyrelsen, der må parkere ved hyttens P-plads! For andre henviser vi til p-pladsen ved Ballerupvej 99.

(Eislonien:)

Ithilia vågner op til skrig og rædsel fra flere beboere, i en flække udenfor byen Vetas. Forvirret og skræmt får hun hurtigt pakket sine ting, for at komme så hurtigt væk som muligt. Ingen kan fortælle hende hvad der foregår, alle omkring hende er for paniske til at kunne sammensætte en normal sætning. Det er kun hendes egne øjne der får vished i hvad der er hændt stedet. En essens af alt hvad der er ondt, er begyndt at danne en tydelig markering i de ellers stille og rolige omgivelser. Det virker stærkt og ubehageligt, så Ithilia gør alt hvad hun kan for at komme væk. I sit ihærdige forsøg på at komme væk, vælter hun omkuld og går ud som et lys. Hvad der føles som et par timer senere, vågner hun til at næsten alle er væk. Hun kommer til sine kræfter og begynder at vandre, uden vished om hvor hun er på vej hen. Efter vandring i skove og krat i mange dage, kommer hun til en bakketop, hvor hun brat stopper op til lyden af endnu mere frygt. Krigstrommer der i takt fortæller at noget stort er på vej.

(Dragegabet:)

Fase 2 krigeren Baldrian, bliver hidkaldt af sin sergent. ”Du er nyligt ankommet fra Emyr, ikke sandt?” – ”Det er korrekt min herre, men nu tjener jeg kun Dragegabet”. – ”Godt! Vi får brug for hjælp af dig, til at udpege diverse forskellige områder og hvordan det er beskyttet!” Alt dette overhører en handelsmand ved navn Harald, som diskret begynder at pakke sine varer ned i kareten, for at komme væk. Nu har Harald i flere dage set, hvor meget der bliver gjort klar til noget der kunne minde om en invasion, men destinationen har han ikke kunne få ud af nogen, før nu – måske.

(Narabond:)

Sigurd kommer vraltende ud fra den lokale kro i Kungstadt og ser et papir, der kommer svævende med vindens kraft igennem luften. Han tager papiret i hånden og ser med store bogstaver: ”EFTERLYSNING! Hvis nogen erhverver informationer omkring General Erik af Liljens råd i Narabond, Øverste Hærfører af Narabonds samlede styrker, så SKAL De straks videregive alt viden om denne, til nærmeste narabondiske stats-instans. Han er sidst set med sin egen personlige garde på vej fra Gothia mod Narabond, men ingen har set ham siden.” Nogen få andre mænd et par meter fra Sigurd, snakker for sjovt om at Erik sikkert bare er ude og fejre Narabonds sejr over Gothia.

(Gothia:)

Sigurd ryster på hovedet af forargelse over hvis noget skulle være hændt den ærede General. Han beslutter sig for at tage mod Gothia, for at forsøge sig i at finde ham. På vejen ser han flere og flere paraviske delinger, der afgiver rapporter til deres befalingsmænd, hvorefter de drager tilbage mod Gothia. Stadig intet tegn på Generalen, så Sigurd fortsætter sin færd. Længere inde i landet er man ikke i tvivl om det paraviske korstog, der har påvirket alle områder i den seneste måneds tid. Flere og flere gårde er brændt ned i forsøget på at underlægge befolkningen i det nye styre. Grave i massiv størrelse er blevet set, med hvad nogen mener er åndetro, men andre mener det kan være selvmord. Til gengæld er der oprettet poster i hele landet, med mulighed for lægehjælp, hvis nogen har behov for det. Sigurd begynder at miste håbet for at finde Generalen. Ingen har set ham, men sidst han rent faktisk blev set, der havde han uhyggeligt tralvt – sammen med to personer under hans beskyttelse.

(Rygter på kroen:)

På Fede Svends kro går bølgerne stadig højt efter sejren i Gothia. Dog sidder der en enkelt herre og skåler, ”Ærede Erik, din bortgang gør ondt – men du vil aldrig blive glemt”. En narabondisk ridder hører dette, kaster sit krus væk, for så at løbe absurd hurtigt ud af døren, med retning mod Nordborg. En mand klædt i flotte lyse farver, kommer ind på kroen og præsenterer sig som værende fra Tharkien. Han er i dyb sorg, fordi hans erhverv er gået til grunde. Hele hans pels-handel er blevet stjålet, selv dyrene er blevet slæbt med. Kun hans regnskabsbog er blevet tilbage, hvor der er skrevet: ‘Undskyld, men vi fryser’. Glasuren er endelig tilbage på rette mængde igen i Dullstadt. Borgere i byen Paest i Tharkien går pludselig pænt klædt i pelse. Handelen i varme klæder klarer det derfor ikke så godt.

Teaser Januar 2019

OBS!!! Parkering ved hytten er kun til Arrangører, Npc’er og andre der har fået særlig tilladelse af enten bestyrelse eller arrangørerne. 

(Narabond:)

Sigurd har i den seneste tid opholdt sig i Arnstadt, der ligger ikke så langt fra fæstningen Nordborg. Det har ikke været helt frivilligt, for hans intentioner var at tage mod nord. Dog var dette ikke muligt, så længe der var lukket ned for passage ved Nordborg og floden der løber langs fæstningens mure. Sigurd bliver utålmodig og tager en gåtur igennem flere gader i Arnstadt. Her får han sig en god sludder med flere af borgerne i byen, der efterhånden er godt trætte af at de ikke kan komme nordpå i landet. Men nogen må have hørt deres klagen, for kun få minutter efter denne samtale, bliver Sigurd på det nærmeste væltet af en herre i løb, i et forsøg på at løbe mod byens mure. ”De er ved at åbne blokaden! Endelig kan vi komme igennem!”. Sigurd vælger at tage benene på nakken og komme afsted, inden der måske er lukket igen. Han kommer tættere og tættere på herligheden af paladiner i alt slags tøj og pragt, men de stopper ham ikke i at rejse igennem. ”Undskyld min gode herre, men hvordan kan det være at der bliver pakket sammen?” – Spurgte han en Gasnian-paladin om – ”Stormødet er endelig slut og det er kun et fåtal der skal blive tilbage i nogen dage endnu, inden de vandrer afsted til en større og morbid opgave nordpå.”

(Gothia:)

Siden Stormødet har løsnet op for sin blokade er det strømmet til med nyheder fra Gothia. Først kom den officielle løber med ordene “Gothia er faldet, Gothia er faldet. Hild den Narabondiske trones sejr over det hedenske land!. Skåle blev uddelt i Elisabeths og Lochtars navne og fred var måske nu endelig i sigte. Men derefter kom rygterne og rædselsfortællingerne. For selvom de store kampe var slut og de kongelige hære nedlagt er det endelige indtog i Gothias land begyndt. Flygtninge fra landet beretter om leddingsbønder og lejesoldater som er rejst ind i landet for at få del i krigens bytte og nedbrændte landsbyer, ligegyldige drab og voldtægter følger i deres kølvand. Og flere frygter at dette vil blive ved indtil høvdingerne i Gothia officielt har underlagt sig sejrherrene. Ikke nok med det, berettes der om det religiøse Paraviske indtog. Riddere fulgt af adelssønner med drømmen om at indtræde i præsteskabet, rejser gennem landet for brutalt at gøre bugt med den Norrlandske tro som aldrig rigtigt har sluppet landet. Beretninger om en systematisk fremgang hvor valget står mellem at anerkende Nimar og De Sande Guder eller dø i kættertroen. Rygterne om hvilke midler der bliver brugt imod dette mål varierer i både brutalitet og fanatiske tilgange. Men ingen ved det med sikkerhed, for de landsbyer som har modtaget besøg af det Paraviske indtog, er enten dalet drastisk i indbyggere eller blevet stavnsbundet til kirken.

(Rygter på kroen:)

Svend kommer glædeligt ind til Olga og Svend med gode nyheder – ”Portene er åbnet og nu kan vi endelig ånde lettet op!” – ”Men Sigurd, det var jo bare et stormøde mellem kirkerne og deres folk. De er vel ikke farlige?” – ”Farlige? Tja, hvis man ikke gør dem vrede, så er de vel ikke …. Tror jeg? Men har man gjort noget forkert, så er det vel berettiget.” Ved et bord et par metre væk, sidder et par narabondiske riddere og glæder sig over at være kommet hjem. ”Har i hørt at de kvinder der strandede i Gothia, faktisk var to roulere? Men jeg har fri og vi skal skåle på sejr!” En velklædt dame rejser sig op og går over mod de sejrende riddere. ”De må undskylde mine ligefremme ord, men er de kommet direkte fra Gothia hertil?” – ”Ja det er vi, men vi tager gerne en snak med en så flot dame som Dem!” – ”Spøg til side mine herrer. Hvem er disse to roulere i snakker om?” – ”Jeg tror den ene hedder E…. Esther hed hun!”