Opgøret før daggry – Triologiens 1. Scenarie

TUSINDE TAK FOR DENNE GANG!
Tak for et fantastisk scenarie.

Datoerne for 2. Del er 14 - 17 april 2022
Tilmelding åbner 17 Januar 2022


Opgøret før daggry - 1. Scenarie

Adrian havde tabt krigen mod Narabond, og alliancen mellem Valknarr og Dragegabet var slut. Det var lykkedes en lille gruppe rouliske soldater anført af lysbringeren, Johan De'Andre, at forpurre bryllupsfesten, der skulle have stået mellem Valknarr og Adrian. Efter mange års kampe og tusinders faldnes død på slagmarkerne rundt omkring i kongeriget Narabond var Adrian endelig stoppet- og Ragil, krigens gud, havde fået sin hævn. En ny æra kunne blomstre frem på graven af forræderne af Narabond. Nye sange kunne synges om, at Dragegabets mørke tid var slut, og aldrig mere skulle en tronraner herske her.

Hurtigt efter Adrians død spredte panikken sig blandt alle dem, der havde tilsluttet sig ham i håbet om et frit liv - langt væk fra kirkens indflydelse. Stor hungersnød spredte sig som en steppeild i Dragegabets golde område, nu hvor ingen længere sørgede for bøndernes høst. De gamle bukkede under som nogle af det første, og nyfødte børn måtte kort efter lade livet af sult. Ingen beskyttede bønderne længere og mange så sig derfor nødsaget til at flygte til Narabond - selvom dette måske kunne koste dem livet....

Den nye bestyrelse og arrangørgruppe har i fællesskab besluttet sig for Nordlenets Saga skal køre nogle ekstraordinære scenarier som skal lede op til et større sommerscenarie til sommeren 2022. 

Triologien kører med 2 scenarier og et større sommerscenarie. Et scenarie Oktober 2021. Et scenarie April 2022 og et sommerscenarie i sommeren 2022. 

Det første scenarie kører allerede d. 15 – 17 oktober.!
Spillet foregår i verdenen som vi kender den blot et andet sted end Vinterskoven.

Scenariet foregår i en lille handelsby ved navn Geistenstadt som ligger i Østlenet på grænsen mellem Narabond og Emyr. 
Rent praktisk er byen bygget op omkring settingen i Rollespilshytten. 

På trods af kort varsel håber vi I vil sætte kryds i kalenderen og tilmelde jer vores første scenarie. 



Scenariet bliver afholdt i weekenden 15 – 17 oktober og foregår i Rollespilshytten som vi bruger til almindelige spilgange. 
Det vil sige omgivelserne er vante for vores faste spillere – det som er anderledes er opstillingen. 

Vi spiller ikke i Vinterskoven som kampagnen plejer, men vi har rykket til en lille handelsby ved navn Geistenstadt som ligger ved grænsen mellem Narabond og Emyr.

Nærmere tidsplan kommer senere.

Dette er et scenarie som er for både medlemmer og ikke medlemmer. 
Hvis du er medlem af foreningen koster det 200kr. 

Hvis du ikke er medlem af foreningen koster det 500kr. at deltage – Også får du medlemskab som vare frem til og med februar 2022!

I prisen er selvfølgelig hele weekendens spil samt mad til scenariet. Der vil være begrænset drikkelse, så medbring gerne jeres eget.

Ingen problemer!
Du skal blot tilmelde dig som ikke-medlem. 
Prisen er lidt højere, men til gengæld er medlemskabet af foreningen med i prisen.

Prisen for Ikke-medlemmer er 500 kr. 

Det er muligt at spille borgere og soldater som bor og arbejder i Geistendorf.
Du kan også spille flygtning fra Dragegabet. 

Her vil der være forskellige hold man kan tilmelde sig på. 
Vi har, længere nede på siden, lagt op til inspiration for hvilke generelle hold man kan spille. 
Vi sætter begrænsning på almindelige hold på max 8 spillere.

Til dette scenarie giver vi jer muligheden for at spille en ny og frisk karakter, måske sammen med nogle som man ikke er vant til at spille sammen med – dog stadig i vores velkendte univers. 

Mere om hold længere nede på siden.

Som udgangspunkt ikke. 
Det giver bedre muligheder for dig som spiller at følge scener helt til dørs uden at bakke ned, eller gå hele vejen med konsekvenser for din egen karakter, når du ikke har spillet den i flere år. 
Vi opfordre til spillerne har en ja-hat på og dermed er friske på et spil, som for nogle kan være anderledes end man er vant til. 

Selvfølgelig har du det! 
Vi vil blot vide det – så vi ikke sætter noget i spil til dig forgæves. 
Vi vil hellere have du kommer senere på weekenden end spilstart end overhoved ikke dukker op. 
Prisen er den samme. 

Ja, det kan du også. Vi får også brug for NPC’er!
Ligeledes får vi brug for et par hjælpende hænder på vores logistik-hold. De kommer også til at kunne fungere som NPC’er dog med praktiske gøremål. 
Send en mail til arrangoermail@gmail.com 

Både tidsplan og madplan finder du på begivenheden på Nordlenets Saga FB gruppe. 
Alle opdateringer kommer derinde, så hold øje med begivenheden.

Hold

Flygtninge fra Dragegabet

Adrian har tabt krigen mod Narabond og må se sig slået. Men mørke skyer har igen trukket sig over Dragegabet, hvor Adrian og hans folk før i tiden beskyttede de mennesker, der rejste med ham for at skabe en bedre nation - fri fra guder og dogmatik. Nu er disse mennesker igen på flugt, da deres marker er golde og øde - deres børn og ældre dør i hobetal og ingen er der til at beskytte dem mere. Manger har derfor valgt at drage mod Narabond for at blive tilgivet deres synder eller flygte til en bedre tilværelse. Men selv blandt dem der lider mest gemmer Adrians loyale tilhængere sig stadigvæk i skyggerne - eller er de alle døde i Dragegabet?

Flygtningene fra Dragegabet stammer fra mange forskellige kulturer på Niraham, der sluttede sig til Adrian. De tæller alt fra præster, soldater, tjenere, læger og diplomater osv.

16. Narabond

16. Narabond har i mange år kæmpe loyalt for Tronen af Narabond og det kan tydeligt ses og mærkes at kompagniets størrelse har svundet en del ind. 16. Narabond deltog som forreste linjekompagni ved slaget om Kungstadt hvor de udmærkede sig ved at holde center-linjen imod umulige odds. 16. Narabond er ledet af Sir Ludwig Revenfelt. 16. Narabond har fået til opgave at opretholde lov og orden i Geistenstadt og skabe sikkerhed for borgerne mod røvere. De skal sikre borgenes overlevelse for enhver pris. Som uddannet soldat under Narabonds faner kan du spille soldat, veteran eller andet som kompagniet ville have med sig og benytte til at forsvare Geistenstadt til sidste mand. For Tronen!
(Dette hold er begrænset i antal)

Ragil- & Aram-kirken

I Geistenstadt er Ragil- og Aram-kirken beliggende. De har åbenlyst ligget i strid med hinanden siden Narabond overtog byen fra Emyr. Hidtil er det Ragil-kirken der har siddet på magten, men mange af kirkens stærkteste og viseste medlemmer er faldet i krigen imod Adrian. Ondsindet rygter fortæller endda at nogle af kirkens medlemmer sluttede sig til ham i sin tid. Ragil-kirken er derfor desperat for at bibeholde deres magt over befolkningen som de langsomt er ved at miste. Mange snakker om at det er på tide med et skift i magtens placering.

Byen

I grænselandet mellem Emyr og Østlenet i Narabond ligger den lille by - Geistenstadt. Byen ledes af bramfrie borgmester Karl Falkberg og hans borgmesterfrue. Byen bærer mange præg af krigen mod Adrian og har fungeret som opmarch-område til Narabonds hære igennem flere omgange. Byens ungdom er svundet ind da de unge blev sendt i krig for Tronen. I byen kan du spille handlende, smed, borger etc.